lørdag den 10. august 2013

Fra World Games sølv til ?

En elitesportskarriere er fuld af op- og nedturer. Hvis det endnu ikke er gået op for dig, håber jeg at de sidste mange indlæg og dette kan gøre det klart for dig J

Den 30/7 drog vi fire løbere og 2 trænere til Columbia for at løbe World Games. Som tidligere nævnt var jeg usikker på formen, da foden havde gjort det svært at løbetræne, som jeg gerne ville. Dog følte jeg mig rigtig godt løbende, da jeg dagen inden afrejse løb den første hurtige træning efter vm. Så jeg var optimistisk, da vi tog afsted. Det var en lang rejse, hvor vi blev lidt forsinkede og først var fremme på hotellet 24 timer efter, vi tog afsted fra Århus. Så dagen efter var jeg ikke meget værd, men det føltes alligevel ok, da jeg joggede en tur med Tue i den forurenede luft i Cali.

På forhånd var jeg spændt på, hvordan det ville være i Columbia både med byen, terræn og de andre sportsgrene. På model-eventen dagen inden sprinten blev jeg bekræftet i, at terrænet på sprinten var i den lette ende af skalaen. Det var en park område omkring en å med et uinteressant by område rundt om. Derfor var jeg klar på at løbe stærk i den Columbianske varme dagen efter.

Det føltes nogenlunde under opvarmningen, men da jeg begyndte at løbe stærk ude på banen føltes kroppen tung pga. varmen, og jeg trætheden kom hurtigere end normalt, så der skulle kæmpe for at holde tempoet oppe. Jeg lavede kun to meget små fejl, som ikke har kostet mere end 5 sek. Den største fejl var, da jeg stoppede op 10m før mållinjen, da jeg var helt ude i tovene fysisk, og dermed ikke lagde mærke til, at det var startlinjen jeg stoppede ved. Jeg tabte måske 7. pladsen på det, men var alligevel rigtig godt tilfreds med at blive nr. 8, 28 sek efter Mathias Kyburz. Det gav selvtillid at være så godt med på trods af min problemfyldte forberedelse.

På forhånd glædede jeg mig rigtig meget til sprint-stafetten, hvor vi havde en god chance for at tage en medalje. Og jeg havde derfor på forhånd ikke tænkt så meget på mellemdistancen, som lå dagen efter sprinten. Både fordi det er den disciplin, jeg som regel har sværest ved, og fordi jeg ikke vidste, hvordan terrænet ville blive, da vi ikke har kunne løbe i noget relevant terræn inden løbet. Jeg var dog fokuseret som jeg altid er inden vigtige løb, og jeg var klar til at kæmpe hele vejen. Terrænet var ret, så grønt og ind imellem var der et par dejlige lianer med store torne på. Derfor forsøgte jeg mig at holde mig på stierne for ikke at sidde fast i det grønne. Det gik rigtig fint på 1. runde, og jeg fik at vide, at jeg passerede arenaen i bedste tid. Herfra begyndte jeg at mærke varmen, og hovedet begyndte at koge lidt over, så jeg lavede et par dumme vejvalg og forsøgte at løbe igennem junglen, hvilket jeg tabte meget tid på. Efter løbet viste det sig, at jeg lå 2’er det meste af vejen 25 sek efter M. Kyburz, indtil jeg løb dårligt til 4 poster i træk og dermed endte jeg på 4. pladsen hhv. 2 og 3 sek fra 3. og 2. pladsen. Her bagefter er jeg rigtig stolt, men også lidt ærgelig over mit løb. Det er fedt at se, hvordan jeg har nærmet mig toppen i løbet af det sidste år. Det gav mig blod på tanden i forhold til stafetten dagen efter, og det vidste jeg også at de andre havde.
Sidste posten på mellemdistancen


Vi havde snakket meget om stafetten i dagene inden, og jeg vågnede kl. 5 om morgenen og kunne ikke lade være med at tænke på den. Med andre ord, så var jeg klar. Jeg skulle løbe 3. tur efter Tue og Ida. De tog begge næsten alle de lange gaflinger. Det betød, at jeg havde lidt inderbane i forhold til mange af de andre, og dermed kunne jeg hente en del placeringer og skifte til Maja som nr. 4. Langt efter Schweiz, men ikke langt efter Tjekkiet og Østrig, som lå foran. Maja hentede og satte hurtigt de to og kunne løbe os indtil sølvmedaljen. Fantastisk at lykkedes sammen med de tre andre og få den medalje vi alle havde drømt om.
Vild jubel :-)

World Games var mere end gode placeringer. Jeg fik også set et par andre sportsgrene fx kajakpolo og korfball. Derudover følte vi os alle som kæmpe stjerner, når vi gik igennem byen og blev overfaldet af folk, der ville have billeder med os. Det var sjovt at prøve, og jeg forsøgte at give mig tid til at tage billeder med alle dem der gerne ville. Ellers var noget af det vildeste afslutningsceremonien med op til 50.000 mennesker, der gik amok til salsamusik. Så alt i alt synes jeg, at det var et fint arrangement, også de tre orienteringsløb. Der har været skrevet mange dårlige ting om baner og terræn, men jeg har opfattelsen af at arrangørerne gjorde det så godt de kunne med det de havde til rådighed af terræn.

Men som sagt går en elitesportskarriere op og ned, og efter en lang hjemrejse forventede jeg at få svar på min MR-scanning hjemme i Århus. Desværre ville lægen gerne havde lavet endnu en scanning for at kunne give mig en mere præcis diagnose. Så derfor har jeg i dag fået lavet endnu en scanning, som jeg håber på at få svar på snarest muligt. Så nu ved jeg ikke, hvordan resten af sæsonen kommer til at se ud for mig, men jeg håber på det bedste. Foden var nogenlunde til løbene i Columbia, men er nu begyndt at gøre ondt igen, så den næste uge kommer jeg ikke til at løbe specielt meget. To be continued....

Man kan se gps-tracking og resultater fra World Games http://wg2013.orienteering.org/