tirsdag den 29. oktober 2013

På vej tilbage og Nordic tour

For snart en måned siden kunne jeg begynde at løbe igen efter en løbepause på 5 uger. Som jeg skrev i mit tidligere indlæg er et af mine fremtidige mål at holde mig skadesfri, og derfor har jeg trappet løbemængden op meget gradvist. Ellers har jeg været to uger i Sverige og Norge med Emma for at researche lidt.

Efter 4 ugers løbepaise fik jeg svar på min CET-scanning, som egentlig ikke gav mig ny information. Den viste blot, at jeg havde en sammenvoksning af to knogler, men derudover viste den også en forbedring i min overbelastede knogle. Da scanningen var blevet lavet 2 uger efter jeg begyndte at holde løbepause, fik jeg at vide, at det var sikkert at begynde at løbe lidt igen. Jeg ventede dog lige en uge mere for at være på den sikre side, og har siden da trappet løbemængden langsomt op fra ture på 10min til nu 30min. Jeg forsøger at være tålmodig, selvom det ikke er helt let. Det kribler i benene for at løbe både stærkt og længere tid, da jeg ikke mærker noget til foden. Men jeg forsøger at holde mig selv fast på, at det vigtigste ikke er at undgå en ny skade. Heldigvis har jeg kompetente folk omkring mig, der kan holde mig lidt i ro. Og for at gøre det lidt nemmere for mig selv, er det Team Danmark fysioterapeuten Gitte Karlshøj, der styrer min progression i løbetræningen.

Ellers har jeg også tilbragt en stor del af Oktober måned i Sverige og Norge. Emma og jeg var nemlig på tur for at finde et sted at flytte hen til næste sommer. Vi startede i Stockholm, hvor vi i fire dage boede hos 5 drenge fra Lidingö. Her fik vi en god indsigt i træningsmiljøet i Lidingö SOK, og samtidig fik vi en idé om terrænerne omkring Stocholm. Da jeg ikke må løbe i terræn endnu, fik jeg desværre ikke løbet på kort undervejs på vores tur. Jeg fik dog gået ganske meget på kort, noget jeg normalt ikke har brydt mig om, men efter tilpas lang tid uden rigtig orientering, var det dejligt at gå rundt med kort. Stockholm imponerede mig på flere måder. Det var en del anderledes end, hvad jeg er vant til fra Danmark. Klubberne står stortset for al træning, og det virker som om mange klubber har rigtig gode træningstilbud med mange gode løbere på træningerne. Derudover var der også utrolig mange fede kort med masser af lækre detaljer.

Næste stop på vores tur var Falun, hvor vi boede hos David Andersson og Lene Eliasson. I Falun har de Dalarna Sports Academi, som minder lidt om elitecenteret i Århus. Der er stortset træning hver morgen og aften og masser at træne med. Her fik jeg også mulighed for at træne lidt mere end det var muligt i Stockholm, da David også trænede en del alternativ træning. Det er altid sjovt og inspirerende at træne med nye personer, da man ofte oplever andre måder at gøre tingene på. I Falun fik vi både inspiration til nye træningsmetoder som fx effektstyrke og teknisk træning kombineret med løb i vand. Det var også ret inspirerende at bo med David og Lena, da de tænker ting lidt anderledes end mange andre. Desværre endte vores tur i Falun lidt uheldig, da vi kom lidt for tæt på en bus i en rundkørsel, hvilket resulterede i, at vi måtte bruge tre timer på at fikse en ny lejebil. Uheldet ændrede dog ikke på vores positive oplevelse med Falun, som vi helt sikkert kommer tilbage til igen på et tidspunkt.

Forhåbentlig er der ikke lang tid til at jeg igen kan give den fuld gas.

Da vi havde fået vores nye lejebil, tog vi til Halden, hvor vi skulle bo et par dage hos Olav Lundanes. Det var første gang vi var i Halden, og efter at have været der, forstår jeg bedre, hvordan klubben kan være så godt med i 10-mila og Jukola. Der findes utrolig mange krævende terræner, som er kortlagte omkring Halden. Her var træningerne igen arrangeret af klubben, men det virkede alligevel også som om, der var god kvalitet på træningerne med folk som fx Olav og Emil W. Desuden ligger Halden jo også utrolig tæt på strömstad (WOC 2016), og dermed fik vi også stiftet lidt bekendtskab med, hvad der venter der. Vi fik også lov til at deltage til klubbens kagefest med et kagebord, der fik det sønderjydske kagebord til at blegne. Det var også imponerende at se det store klubhus på høiås være fuldstændig proppet med løbere fra klubben. Efter blodslitet tog vi til Göteborg, hvor vi skulle slutte af hos Søren Schwartz.

Göteborg er en by, jeg føler jeg kender ganske godt efter en del træningslejre tidligere. Så jeg forventede egentlig ikke de store overraskelser der, men Søren formåede alligevel at finde terræner, som jeg ikke kendte. Der findes bare uendelig mange kort at træne på. Derudover deltog vi også til styrketræning med Chalmers, og fik lidt et indblik i, hvor mange orienteringsløbere, der egentlig bor i Göteborg. Så der skulle være gode muligheder for at træne med en masse der.

Efter to uger vendte vi hjem til Århus. Og nu venter der den svære process med at finde det rigtige sted. Der er flere ting, der kommer til at spille ind på vores valg såsom uddannelsesmuligheder og terræner og så selvfølgelig også mulighederne for bolig. Men vi regner med at beslutte os i løbet af November måned, så vi kan begynde at fikse bolig.

Ellers så står jeg overfor at planlægge hele næste sæson. Det er noget, jeg tror, vi orienteringsløbere generelt er dårlige til. Normalt har jeg altid haft en idé om, hvornår jeg skal træne hvad. Men da jeg ofte har en tendens til at træne lidt for meget og tænke lidt kortsigtet, vil jeg næste år forsøge at planlægge min træning mere fornuftigt og dermed forhåbentlig undgå skader. Jeg vil lave en grovplan for, hvor meget jeg skal løbe hver uge det næste år. Jeg kommer nok ikke helt til at løbe lige så meget på en uge, som jeg har gjort i år, men forhåbentlig kommer jeg samlet set til at løbe mere. Det er ihvertfald målet! Det kommer til at tage lang tid og meget overvejelse af planlægge et helt år, men heldigvis får jeg hjælp af Lars. Forhåbentlig er det givet godt ud at bruge til på at lave en grundig plan, men det må tiden vise.