søndag den 16. september 2012

Sæsonen 2012


Den internationale sæson endte for en uge siden, da den afsluttende jagtstart på Nort blev løbet i Voukatti, Finland. Det betyder også groft sagt, at min sæson er slut for i år. Nu gælder det om at begynde at se frem mod og planlægge næste sæson. Hvad skal ændres?, hvad var godt? osv. Jeg vil her prøve at sætte ord på, hvordan jeg selv har oplevet sæsonen, og hvad jeg vil prøve at ændre til næste år.

Det er nærliggende at starte med NORT, som kun ligger en lille uge tilbage. Resultatmæssigt var det rimelig sløvt for min del. Jeg kom ikke videre til nogen finaler, hvilket jeg selvfølgelig var ret skuffet over. Jeg havde dog heller ikke helt troen på det i starten af touren, da jeg havde været skadet siden O-ringen og først rigtigt kunne løbe ordentligt den sidste uge op mod NORT. Men jeg havde forventet, at jeg kunne løbe mig i form undervejs og ihvertfald gå videre til sprint-finalen i Finland. Denne tro blev styrket, da jeg kun var 10sek fra at gå videre til finalen i Oslo på trods af en rimelig stor fejl. Sprinten var også en del i skov, hvilket normalt ikke er til min fordel. I Gøteborg kom jeg endnu tættere på, og var som nr 25 kun 2 sek fra at gå til finalen. Jeg lavede kun nogle små fejl og skulle have haft en lidt højere tempo for at være sikker på at gå videre, men det var trods alt bedre og lovede godt i forhold til by-sprinten i Finland.

Sprinten i finland var en ren by-sprint stortset uden stigning. På forhånd vidste vi, at arrangørerne havde sat hegn op for at lave flere fælder og skabe vejvalg. Om morgenen føltes benene lidt tunge, men jeg var klar på, at den skulle have fuld gas, og at jeg skulle være opmærksom på de nye hegn. Starten var på stævnepladsen og 1’eren var ret enkel, så der var fin mulighed for at se på strækket til 2’eren. Ser med det samme det opsatte hegn, og beslutter mig for at køre venstre. Lidt efter tror jeg, det er muligt at skære et hjørne og spare noget længde. Det var det bare ikke, og jeg ender dermed i den fælde, som jeg havde set. Føler mig rigtig, rigtig dum, da jeg ser hegnet, og jeg vender om med det samme. Det er ikke lige positive tanker, som går igennem mit hoved, og de tunge ben fra om morgenen begynder at komme tilbage. På forhånd vidste jeg, at det ville blive svært at gå videre i det stærke felt. Der er derfor ikke plads til sådan nogle fejl medmindre, at man har de hurtige ben med. Herfra blev det en mental kamp. Jeg laver ikke nogen fejl resten af vejen, men tempoet var heller ikke højt nok. Da jeg bliver hentet af Eskil Kinneberg med 1min ved jeg godt, at det bliver umuligt gå videre. Jeg prøver at hænge på, men det er svært, når man ved, der ikke er det store at kæmpe for. Efter løbet kan jeg konstatere, at jeg ikke gik videre. Skuffelsen var stor, men samtidig fik jeg god motivation for at gøre det godt dagen efter, hvor den stod på jagtstart på mellemdistance.
Starten på mellemdistancen. Foto: Tutzon

Jeg følte ikke jeg havde fået det optimale ud af min form på nogen af løbene. Jeg havde ikke ramt det mentale niveau, der lige giver en det sidste både o-teknisk og fysisk. Målet var derfor at ramme den tilstand til det sidste løb. Det føler jeg, at jeg lykkedes med. Fysisk følte jeg mig ret godt løbende, og teknisk var der også mange positive ting, jeg kunne tage med mig. Det betød, at jeg kunne løbe mig to pladser op, så jeg samlet blev nr. 38. Det var rigtig dejligt at lykkedes den sidste dag, og derfor så jeg også meget frem til den efterfølgende woc-træningslejr. Desværre blev den ikke så hård for mig, da jeg efter 4 træninger i mellem-relevant terræn fik ondt i lænden. Jeg har haft problemer med lænden det meste af 2012, men det har aldrig været så slemt. Jeg kunne dårligt gå rundt, og jeg havde store smerter, når jeg roterede ryggen den mindste smule. Jeg fik lidt behandling af en fysioterapeut, som forsøgte at sætte mit låste bækken på plads uden held. Jeg har endnu ikke fået det sat på plads endnu, og jeg har stadig smerter. Det har betydet, at jeg desværre ikke har været i stand til at løbe DM-stafet og DM-lang, som jeg ellers havde set frem til. De sidste dage på træningslejren var det derfor ikke muligt for mig at lave noget træning. Dermed havde jeg god tid til at gøre tanker om sæsonen 2012 og næste sæson.

De resultatmæssige højdepunkter 2012 har helt klart været VM-stafetten (6. plads), VM-sprint kval (2. plads) og DM-mellem (2. plads). Stafetten var virkelig en stor oplevelse, og noget jeg er rigtig stolt over at tænke tilbage på, mens at de to andre ikke vejer lige så højt, da det ikke har været sæsonens vigtigste løb.
Når jeg kigger på resultatlisten fra world cup og vm, ser jeg mange navne som jeg kender fra min juniortid. Bl.a. Matthias Kyburz, Gustav Bergmann, Jonas Leandersson osv. De har formået at tage skridtet op og være med i toppen i senior-klassen på kun to år. Der er meget imponerende, men samtidig synes jeg også, at det fortæller mig at jeg har gjort noget galt. For 2 år siden kunne jeg slå dem, men nu er de en del bedre end mig. At de har taget skridtet op i toppen viser også, at det slet ikke er umuligt, selvom konkurrencen er hård, man skal bare finde sin vej der op. Og jeg er på vej til at finde min.

Næste års store mål bliver VM i Finland og World Games i Columbia. På grund af vm programmets sammensætning føler jeg ikke, at man kan løbe sprint og lang, og derfor er målet at komme med på mellemdistancen og sprinten. Sprinten er igen, den distance som jeg satser mest på og målet er top 12. Mellemdistancen bliver en stor udfordring for mig at få lov til at løbe. Terrænet er stenet og tungt og normalt ikke noget, som passer mig specielt godt, men det har jeg tænkt mig at lave om på. Det første der skal ske i forhold til at kunne realisere denne drøm, er at få styr på ryggen. Den har generet mig meget i terrænet, og gjort mig ret umobil, hvilket slet ikke er optimalt, når man hopper rundt mellem sten. Derfor er den første priotet i øjebilkket. Når jeg forhåbentlig snart har fået styr på den og samlet energi til at træne frem mod næste sæson, begynder jeg den seriøse træning igen i Oktober, da der allerede ligger en world-cup afdeling i starten af januar. Og så skal jeg ellers forsøge at blive stærkere i terræn samtidig med, at jeg selvfølgelig også kommer tilbage i ordentlig sprint-form.

I år har jeg ikke helt følt, at jeg har ramt den fysiske form på de rigtige tidspunkter. Fysisk har det føltes lidt op og ned hele året, uden at jeg har været helt på toppen på de vigtige konkurrencer. Jeg tror tildels, at det skyldes for dårlig planlægning. Jeg har ikke helt haft styr på, hvordan sæsonen så ud, og hvordan jeg skulle træne i forhold til de vigtige konkurrencer. Dermed har der måske ikke været den store tanke bagved min træning en måned før fx EM i forhold til at kunne præstere godt til EM. Det skal der laves om på, og jeg er derfor i gang med at planlægge næste års sæson. Hvilke løb skal jeg løbe, og hvordan skal jeg træne, og hvad skal der være fokus på i de forskellige perioder. Jeg har sammenlignet denne sæson med 2010 sæsonen, som var min mest succesfulde sæson, da jeg bl.a. blev jr. Verdensmester på hjemmebane. Og jeg tror, at planlægningen af 2010 sæsonen var afgørende for, at jeg lykkedes. I 2010 havde jeg også følelsen af at blive stærkere og stærkere gennem hele sæsonen, hvilket nok skyldes planlægningen samt den store priotering jeg gjorde i forhold til jwoc. Jeg var ekstremt kynisk i forhold til at få hvilet nok, trænet hårdt, lytte til kroppen omkring sygdom og skader. De to sidste år har jeg ikke været helt kynisk nok. Jeg tror ikke helt jeg har gjort de rigtige prioteringer, specielt har jeg været for dårlig til at hvile ordentlig og respektere sygdom, hvilket har gjort at kroppen til tider har været for nedkørt også til vigtige konkurrencer.
Det er det her jeg skal tilbage til! Foto: Tutzon

Det kommer jeg til at blive igen for ellers er det ikke muligt at blive blandt en af verdens bedste, og det er det jeg gerne vil. Jeg vil ikke rode rundt som nr. 50 i world cuppen, så nu skal der satses.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar