En
elitesportskarriere er fuld af op- og nedturer. Hvis det endnu ikke er gået op
for dig, håber jeg at de sidste mange indlæg og dette kan gøre det klart for
dig J
Den 30/7 drog vi fire løbere og 2 trænere til Columbia for
at løbe World Games. Som tidligere nævnt var jeg usikker på formen, da foden
havde gjort det svært at løbetræne, som jeg gerne ville. Dog følte jeg mig
rigtig godt løbende, da jeg dagen inden afrejse løb den første hurtige træning
efter vm. Så jeg var optimistisk, da vi tog afsted. Det var en lang rejse, hvor
vi blev lidt forsinkede og først var fremme på hotellet 24 timer efter, vi tog
afsted fra Århus. Så dagen efter var jeg ikke meget værd, men det føltes
alligevel ok, da jeg joggede en tur med Tue i den forurenede luft i Cali.
På forhånd var jeg spændt på, hvordan det ville være i
Columbia både med byen, terræn og de andre sportsgrene. På model-eventen dagen
inden sprinten blev jeg bekræftet i, at terrænet på sprinten var i den lette
ende af skalaen. Det var en park område omkring en å med et uinteressant by
område rundt om. Derfor var jeg klar på at løbe stærk i den Columbianske varme
dagen efter.
Det føltes nogenlunde under opvarmningen, men da jeg
begyndte at løbe stærk ude på banen føltes kroppen tung pga. varmen, og jeg trætheden
kom hurtigere end normalt, så der skulle kæmpe for at holde tempoet oppe. Jeg
lavede kun to meget små fejl, som ikke har kostet mere end 5 sek. Den største
fejl var, da jeg stoppede op 10m før mållinjen, da jeg var helt ude i tovene
fysisk, og dermed ikke lagde mærke til, at det var startlinjen jeg stoppede
ved. Jeg tabte måske 7. pladsen på det, men var alligevel rigtig godt tilfreds
med at blive nr. 8, 28 sek efter Mathias Kyburz. Det gav selvtillid at være så
godt med på trods af min problemfyldte forberedelse.
På forhånd glædede jeg mig rigtig meget til
sprint-stafetten, hvor vi havde en god chance for at tage en medalje. Og jeg
havde derfor på forhånd ikke tænkt så meget på mellemdistancen, som lå dagen
efter sprinten. Både fordi det er den disciplin, jeg som regel har sværest ved,
og fordi jeg ikke vidste, hvordan terrænet ville blive, da vi ikke har kunne
løbe i noget relevant terræn inden løbet. Jeg var dog fokuseret som jeg altid
er inden vigtige løb, og jeg var klar til at kæmpe hele vejen. Terrænet var
ret, så grønt og ind imellem var der et par dejlige lianer med store torne på.
Derfor forsøgte jeg mig at holde mig på stierne for ikke at sidde fast i det
grønne. Det gik rigtig fint på 1. runde, og jeg fik at vide, at jeg passerede
arenaen i bedste tid. Herfra begyndte jeg at mærke varmen, og hovedet begyndte
at koge lidt over, så jeg lavede et par dumme vejvalg og forsøgte at løbe
igennem junglen, hvilket jeg tabte meget tid på. Efter løbet viste det sig, at
jeg lå 2’er det meste af vejen 25 sek efter M. Kyburz, indtil jeg løb dårligt
til 4 poster i træk og dermed endte jeg på 4. pladsen hhv. 2 og 3 sek fra 3. og
2. pladsen. Her bagefter er jeg rigtig stolt, men også lidt ærgelig over mit
løb. Det er fedt at se, hvordan jeg har nærmet mig toppen i løbet af det sidste
år. Det gav mig blod på tanden i forhold til stafetten dagen efter, og det
vidste jeg også at de andre havde.
 |
| Sidste posten på mellemdistancen |
Vi havde snakket meget om stafetten i dagene inden, og jeg
vågnede kl. 5 om morgenen og kunne ikke lade være med at tænke på den. Med
andre ord, så var jeg klar. Jeg skulle løbe 3. tur efter Tue og Ida. De tog
begge næsten alle de lange gaflinger. Det betød, at jeg havde lidt inderbane i
forhold til mange af de andre, og dermed kunne jeg hente en del placeringer og
skifte til Maja som nr. 4. Langt efter Schweiz, men ikke langt efter Tjekkiet
og Østrig, som lå foran. Maja hentede og satte hurtigt de to og kunne løbe os
indtil sølvmedaljen. Fantastisk at lykkedes sammen med de tre andre og få den medalje
vi alle havde drømt om.
 |
| Vild jubel :-) |
World Games var mere end gode placeringer. Jeg fik også set
et par andre sportsgrene fx kajakpolo og korfball. Derudover følte vi os alle
som kæmpe stjerner, når vi gik igennem byen og blev overfaldet af folk, der
ville have billeder med os. Det var sjovt at prøve, og jeg forsøgte at give mig
tid til at tage billeder med alle dem der gerne ville. Ellers var noget af det
vildeste afslutningsceremonien med op til 50.000 mennesker, der gik amok til
salsamusik. Så alt i alt synes jeg, at det var et fint arrangement, også de tre
orienteringsløb. Der har været skrevet mange dårlige ting om baner og terræn,
men jeg har opfattelsen af at arrangørerne gjorde det så godt de kunne med det
de havde til rådighed af terræn.
Men som sagt går en elitesportskarriere op og ned, og efter
en lang hjemrejse forventede jeg at få svar på min MR-scanning hjemme i Århus.
Desværre ville lægen gerne havde lavet endnu en scanning for at kunne give mig
en mere præcis diagnose. Så derfor har jeg i dag fået lavet endnu en scanning,
som jeg håber på at få svar på snarest muligt. Så nu ved jeg ikke, hvordan
resten af sæsonen kommer til at se ud for mig, men jeg håber på det bedste.
Foden var nogenlunde til løbene i Columbia, men er nu begyndt at gøre ondt
igen, så den næste uge kommer jeg ikke til at løbe specielt meget. To be
continued....
Man kan se gps-tracking og resultater fra World Games http://wg2013.orienteering.org/
