mandag den 23. april 2012

7 sprinter på 48timer


Hvordan bliver man god til noget? Jo man øver sig/træner, og det er noget, jeg har gjort i denne weekend. Her var Claus Bloch og jeg nemlig på sprint-træningslejr på Fyn/Sydøst jylland. Og her fik vi trænet rigtig meget sprint, helt præcist løb vi 7 sprinter på 5 forskellige kort fra fredag aften til søndag sen eftermiddag.

Turen startede i Holluf Pile i Odense, hvor den stod på almindelig sprint. Området er ikke det allerbedste til sprint, men når tempoet er højt nok, så blev det alligevel krævende. Herefter tog vi til Faaborg, hvor vi boede på vandrehjem.

Lørdag stod der 3 sprinter på programmmet: sprint i Faaborg, sprint-intervaller og sprint i Svendborg. Altså 3 rene by sprinter. Begge områder er rigtig gode sprintterræner pga. de mange små passager, og det blev 3 rigtig gode træninger. De to almindelige sprinter løb vi hver for sig, mens vi havde samlet start på intervallerne for at presse tempoet, så meget som muligt. Det gjorde denne træning rigtig hård, men også meget udbytterig. Claus viste mig også, hvordan man skal løbe på de længere stræk i sprint, her skal det gå rigtig stærkt. Det overraskede mig lidt, hvor stærkt Claus løb på de lange stræk, og det har gjort mig bevist om, at det er noget jeg skal have fokus på fremover. Jeg erfarede tilgengæld også, at jeg er ret dygtig i de teknisk krævende områder, og her kunne jeg ligge og styre. Efter de 3 træninger var jeg fuldstændig færdig i benene. Især var mine lår helt vildt ømme, men det skyldes jo nok de 36km jeg havde løbet på asfalt i løbet af dagen.

Det var derfor ikke helt rart, da jeg stod ud af sengen dagen efter, hvor programmet stod på sprint-intervaller i Faaborg, sprint i Marielund i Kolding og sprint i Bygholm parken i Horsens. Det løsnede heldigvis i benene efter lidt opvarmning, og jeg følte mig overraskende godt løbende på sprint-intervallerne, som vi igen lavede med samlet start. Herefter kunne vi lige nå lidt mad og film, inden vi kørte afsted mod Kolding. Her skulle vi løbe en lidt mere varieret sprint end de andre, da en del af kortet er skov. Jeg har aldrig rigtig løbet skovsprint før, så det var en rigtig god erfaring. Det går meget hurtigere med at komme frem på kortet i forhold til, hvad man er vant til fra almindelig skovorientering, og det betyder at man skal være rimelig skarp med ikke at komme for langt. Efter træning kørte vi videre mod Horsens for at afslutte weekend turen med en sprint i Bygholmparken i Horsens. Igen gik en del af banen i lidt skov, og allerede her følte jeg, at jeg havde betydeligt bedre tjek på det end i Kolding, så man bliver altså bedre til det man træner. Benene var trætte hele vejen rundt på banen, men det hjalp at det var den sidste træning, så der var jo ingen grund til at spare på krudtet.
Der sprintes i Faaborg

Den eneste måde at komme sig over 3 hårde træninger på en dag :-)


Efter hver træning sammenlignede vi stræktider for at få så meget ud af træninger som muligt. Derudover fik vi også set lidt film og slappet lidt af. Det var også inspirerende at være afsted med Claus, som jo har stor erfaring i sprint. Og det er selvfølgelig også altid en fornøjelse, når man ender med at vinde 4-3 J Kortene fra træningerne kan ses i kortarkivet.

Jeg vil også gerne lige rette en tak til Faaborg OK, Svendborg OK, Odense OK, Kolding OK og Horsens OK for at stille deres kort til rådighed for os. Det er dejligt at vi er så åbne over for hinanden i o-danmark!

Her de næste to dage skal jeg træne meget lidt for at komme ordentlig ovenpå igen inden jeg kører 4 dage med intervaller for at booste formen frem med EM.

søndag den 15. april 2012

DM NAT


Årets tredje DM blev holdt i Stenderup skoven ved Kolding, og det var natløb, der stod på programmet. Jeg var lidt spændt på dagsformen, da jeg løb en hård 3000m med SI-stempling hver 200m og en sprint-træning og lavede tung styrketræning dagen inden. Dette gjorde jeg, da jeg mere ser DM-nat som en god træning i forhold til de kommende konkurrencer, som EM og 10-mila, og derfor følte jeg, det var vigtigere at ligge lidt tung træning ind i for at være bedst muligt forbedret til EM.

3000m med stemplinger var en god sprint-træning, da man virkelig fik trænet accellerationsevnen og stemplingsteknikken. Jeg endte med en tid på 9.29, hvilket giver mig en indikation på, at formen er ved at være ret fornuftig. Tiden lyder måske ikke så hurtig, men jeg tror at stemplingerne og accellerationerne undervejs koster en del, så jeg tror, at jeg ville løbe under 9min på en normal 3000m. Det er forøvrigt en distance, som jeg aldrig har løbet før, så det er måske på tide, at jeg forsøge mig på den. Om eftermiddagen løb jeg en normal sprint i Mindeparken for at arbejde lidt med min sprint-teknik. Efter træning var det tid til at rejse til Fyn, da Emma endelig kom hjem fra Norge.

Lørdag føltes kroppen lidt tung i det, og jeg var derfor spændt på, hvordan det skulle gå til dm, specielt fordi jeg næsten ikke har fået løbet noget natløb i år pga. skaden i min fod. Jeg følte mig ikke super motiveret inden start, men forsøgte at gejle mig selv op med noget intensiv opvarmning. Under opvarmningen føltes traktus-senen på mit højre ben lidt stram og øm, og jeg var derfor også lidt spændt på, hvordan det ville påvirke mit løb, og om det var dumt at løbe. Jeg valgte dog at se, hvordan det gik, når jeg fik et kort i hånden. På forhånd var taktikken at køre en del uden om på stier, så jeg undgik at sidde fast i tætheder og fældede træer (noget der var en del af). Banelæggerene havde dog ikke altid gjort det lige nemt at løbe uden om, og jeg afvej derfor lidt fra planen undervejs. Teknisk gik det rimelig stabilt, og jeg havde godt tjek på det det meste af banen. Til sidst blev jeg dog lidt over ivrig, og jeg lavede derfor et dumt bom på næstsidste posten, da jeg blev forvirret af en masse nye spor i skoven. Dette var selvfølgelig lidt ærgeligt, da jeg ellers lå og kæmpede med Runo og sølvmedaljen. Fysisk føltes det fint nok på på de store stier, mens det ikke føltes som om det gik så hurtigt i det tunge terræn. Men det er nok ikke så underligt, da jeg ikke har fået trænet nok i terræn pga. foden. Jeg synes egentlig det var en rigtig fin og afvekslende bane, som heller ikke gik i gennem det værste lort. Arrangørerne havde sørget for tracking, godt nok fik jeg ikke meget ud af det, da jeg var næstsidst startende, men jeg synes det er rigtig fedt at DM-arrangørne satte projektor op, så andre løbere kunne følge eliteklassernes kamp i skoven. Det virkede som om, at det havde fungeret rigtig fint. Jeg håber, det begynder at blive standard på DM-arrangementer fremover! Dog virkede min tracking enhed åbenbart ikke særlig godt, hvilket i kan se på trackingen.

Som sagt endte jeg med at blive nr. 3, og dermed vandt jeg min første DM-medalje i H21. Og det skulle åbenbart belønnes. Jeg fik nemlig ikke en bronze, men en guldmedalje (dog ikke en DIF-medalje)i stedet for. Lidt underligt J
"Bronzemedaljen"



I dag stod den på en mellemdistance i Kolding. Kroppen var godt nok lidt tung efter lidt søvn og en lang bane i går, men det var fin træning i nogen dejlige tunge bakker. Traktus-senen føltes lidt bedre, men jeg mærkede den stadig lidt under opvarmningen, så jeg skal lige passe lidt på at morgen og sørge for at få lavet en masse udstrækning, så jeg er klar til at træne hårdt igen. Men egentlig er jeg ikke alt for bekymret, hvis jeg bare er fornuftig de næste par dage. På fredag begynder jeg på en intervalperiode, som skal sørge for at booste min form op med EM. Jeg vender tilbage og skriver lidt mere om mine tanker omkring den senere.
Desuden har jeg også fået opdateret kortarkivet med en masse lækre træninger fra landsholdets tur til Mora.

torsdag den 12. april 2012

DM-sprint, DM-ultralang og EM-træningslejr


Siden jeg skrev sidst, er der sket en masse. Jeg har været væk fra Århus i 20 dage, hvor jeg bl.a. har været hjemme hos mine forældre, til dm-sprint og ultralang og på påskecenter i Mora med landsholdet.

Efter Danish spring blev jeg hos mine forældre på Sjælland, da jeg ikke havde nogen timer i skolen. Dermed var det muligt at få slappet godt af og få trænet lidt i mine gamle træningsterræner, samt at se et par venner. I starten af ugen følte jeg mig rigtig træt, og jeg ændrede derfor lidt på min træning for at komme lidt ovenpå igen. Det virkede, og jeg følte mig ret godt kørende onsdag, da jeg løb en sprint-træning på DTU med Simon og Marius. Det var en træning, hvor det meste stemte, og det gav mig forhåbninger om at kunne gøre det godt til DM-sprint som lå om lørdagen. Dagen efter føltes jeg mig også meget fint kørende, da jeg løb en mellemdistance i Rude skov (danmarks bedste træningsskov). Jeg lavede dog også en ret hård træning om eftermiddagen på cross-trainer kombineret med tung+stab. styrke, så jeg var ret træt fredag. Hvor jeg chillede lidt med Laage og Lau og lavede optagelser til en løbefilm, der forhåbentlig snart er færdig klippet.

Dagen efter var det tid til DM-sprint. Inden start kunne jeg mærke at jeg var ret spændt. Jeg ville gerne sætte de andre på plads. Benene føltes fine under opvarmningen, og jeg var klar til at give den gas. Havde nørdet en del kort inden og følte mig rimelig godt forbedret. Så det var bare at give gas fra start af. Starten var forholdsvis nem, og jeg var ret sikker på de vejvalg jeg tog, men jeg var ikke helt offensiv nok. Trykkede ikke helt nok på fra start. Normalt plejer jeg at give max gas fra start, da man får den rette offensive indstilling, og som regel synes jeg alligevel at man klarer at holde høj fart hele vejen til mål. På vej til 3’eren taber jeg en del tid, da jeg løber ned af trappen i stedet for at løbe i terrænet (se kort i Kortarkivet). På vej til 8’eren ryger jeg også op i en blindgyde som koster små 10sek. Men ellers formår jeg at løbe et rigtig fint sprintløb. Det rakte til en 5. plads 25sek efter Tue, der er i kanon god form. Jeg ville selvfølgelig gerne have været tættere på, men det er bare at konstatere, at jeg mangler noget fart. Jeg følte mig heller ikke særlig stærk i de stejle bakker, som der var undervejs på banen. Men det er klart, at jeg ikke er helt tilfreds med at blive nr. 5 når jeg satser på sprinten til EM og VM, men der er heldigvis noget tid til.


Dagen efter var der DM-ultralang. Her stillede jeg ikke til start i H21, da det ville være for risikabelt med foden. I stedet løb jeg den lange åbne bane på 8km. Efter DM-sprint besluttede jeg, at jeg skulle prøve at ligge rigtig hårdt ud og så holde hele vejen J. Jeg skulle altså være offensiv og angribe terrænet. Benene var lidt tunge på opvarmningen, men efter lidt stigningsløb fik jeg gang i dem. Når man løber en åben bane er det klart, at man ikke har den samme spænding, som når man løber DM, men jeg forsøgte at skabe en konkurrence stemning for at få en så relevant træning som muligt. Banen var også en positiv overraskelse (kan ses i Kortarkivet, hvor man kan hygge sig lidt med at gætte, hvor posterne har stået...) med en del lange stræk. Min gennemførsel var rigtig god, og jeg formåede at holde et højt tempo hele vejen. Den eneste fejl jeg lavede var til post 5, hvor jeg kom skævt undervejs på strækket og bommede posten med 30sek. Efter konkurrencen drog jeg med landsholdet til Mora for EM-træningslejr.


Det var en lang køretur, og vi var først fremme i Orsa Grønklitt, der ligger 30min fra Mora, ved 24-tiden, så det var direkte i seng. Da vi vågnede næste morgen kunne vi se en del sne udenfor hytten, men da træningskortene allesammen lå lavere end der hvor vi boede, gjorde det ikke noget. Mandagen blev mest brugt på møde og oplæg af team danmarks sportspsykolog Kristoffer Henriksen, som vi har tilknyttet landsholdet. Vi snakkede meget om et nyt koncept TempO, som vi er ved at udvikle. For at gøre en lang historie kort beskriver TempO forskellige måder at orientere på. Men vi nåede også lige at træne en rolig træning i et terræn nord for hvor der blev løbet eliteserien sidste år. Det var et rigtig lækkert åbent terræn, hvor man kunne give den god gas. O-teknisk var det ikke de store problemer. Se træningerne i kortarkivet.
De næste par dage blev brugt på en masse træning. Jeg løb dog kun en træning om dagen for ikke at belaste foden for meget. Derudover havde jeg tænkt mig at træne en masse på ski, som var muligt oppe fra hytten, men da jeg fik ondt i foden efter at have kørt en lang tur på ski tirsdag eftermiddag, droppede jeg at stå på ski og cyklede i stedet. Det var også ret fedt, og jeg kørte et par lange turer. Den længste var på 2 timer, og jeg endte med at gå fuldstændig kold de sidste 12 km, hvor det gik meget opad mod hytten. De næste dage tog jeg dog revanche og kunne køre de sidste 12 km 10min hurtigere. Dagen efter jeg havde stået på ski, gjorde det desværre ondt i foden at løbe, men den blev heldigvis klar igen til om torsdagen.

Her stod den på en mellemdistance i naboterrænet til finaleterrænerne på mellem og lang. Jeg kørte hårdt på fra start og bortset fra et 1min bom på 1’eren, hvor jeg stod og glanede ved den rigtige post (der havde forkert nr.), løb jeg fint og holdt lige så høj fart som de andre indtil jeg bommede stort på 15’eren. Lidt ærgeligt, men god træning var det trods alt. Og jeg kan konstatere  at man skal ihvertfald løbe stærkt til EM for at ende i toppen samt lave små fejl.

Til sidst på turen begyndte kroppen at føles rigtig træt, hvilket ikke er så underligt, da jeg stortset bare har trænet hårdt på de sidste 5-6uger. Men jeg besluttede mig for at give den gas med træningen de to sidste dage og så slappe ordentlig af, når jeg kom hjem. De sidste to dage fik jeg også trænet lidt sprint i Mora og Falun. Og her følte jeg faktisk, at jeg havde et højt tempo i kroppen på trods af tung træning. Teknisk kørte det også rigtig godt, og jeg fandt stort set ind i mit sprint-flow. Jeg var hurtigst på begge træninger og på den sidste træning i Falun, som var eliteseriebanen fra sidste år, var jeg 50sek fra vinderen, hvilket jeg var fint tilfreds med efter en hård træningslejr.

Da jeg kom hjem var jeg et par dage hos mine forældre, hvor jeg fik slappet godt af med familien. Jeg kunne mærke, at det var fint for kroppen lige at få nogle rolige dage. Men nu er jeg dog helt ovenpå igen. I går løb jeg en 3000m test med stemplinger på hver 200m. Jeg kender ikke tiden endnu, men kroppen føltes ihvertfald frisk igen, så nu er jeg klar til at træne hårdt igen. I weekenden står den på DM-nat, som jeg bruger til en god træning i forhold til 10-mila. Det er ikke en konkurrence jeg satser vildt meget på. I træningen er det EM, der er i fokus, og jeg planlægger at skrive lidt om, hvordan jeg vil gribe de sidste par uger an træningsmæssigt.