Tre måneder

I mandags blev jeg udtaget til den første World Cup runde, som skal løbes i New Zealand. Der er nu tre måneder til løbene, og nu starter de seriøse forberedelser for alvor. Jeg er rigtig motiveret, og glæder mig rigtig meget til den kommende træningsperiode, og til at se hvor meget jeg kan rykke mig de næste tre måneder. Forhåbentlig rigtig meget, det er ihvertfald målet.

Som nævnt i mit sidste indlæg fik jeg under træningslejren i Finland efter NORT problemer med ryggen. Og jeg blev derfor undersøgt af Team-Danmarks eksperter, da jeg kom hjem til Århus. En røntgenundersøgelse viste, at jeg engang har haft et træthedsbrud i en af lændehvirvlerne, hvilket har gjort, at jeg er meget stærkere i venstre side af ryggen, og derfor har den fået lov til at lave det meste af arbejdet. Det er ok, hvis man træner et par gange om ugen, men når man træner lige så meget som jeg gør, overbelaster man sine muskler og får ondt (nogle gange rigtig ondt).

Jeg har fået en masse øvelser, så jeg kan få rettet op på ubalancen. Øvelsernes formål er at styrke min core-muskulatur, som har været for svag, og de ser måske ikke så hårde ud, men jeg kan love for, at de er udfordrende. Team-Danmarks fysioterapeut Gitte Karlshøj har de seneste to uger udfordret mig med øvelser, der har krævet, at jeg har brugt små musklerne, jeg slet ikke vidste jeg havde. Forhåbentlig kan den forøgede styrke, også hjælpe mig til at udnytte kraften fra mine ben bedre, så jeg kan løbe hurtigere. Jeg føler øvelserne hjælper, jeg kan ihvertfald mærke fremgang, og jeg har derfor fået lov til at løbe lidt på fladt og blødt underlag. Det er indtil videre gået fint, og jeg håber selvfølgelig på fortsat fremgang.

Jeg er dog imidlertid stadig forsigtig, og derfor har jeg også meldt fra til Elitecenterets træningstur til Frederiksstad næste fredag. Der er nemlig kun en ting der gælder nu, og det er World Cup på New Zealand. Som jeg har nævnt, er jeg rigtig motiveret for at forberede mig ordentligt, og jeg føler allerede, at træningen går rigtig godt. Jeg har pga. ryggen stortset kun lavet alternativ træning det sidste stykke tid. Træningen har udover core-styrke bestået af cykel, cross-trainer og romaskine. Alt sammen har været i fitnessdk, da jeg desværre ikke har en cykel, der er god nok til at træne på. Men jeg forsøger at få det bedste ud af det, og når man har accepteret, at det er det man kan, er det intet problem. Jeg er specielt tilfreds med de intervaller, jeg får kørt på cross-trainer. I denne uge har jeg kørt tre intervalpas på cross-trainer, to pas med 10*3min intervaller med 1min pause og et pas med 8*4min med 1min pause. Jeg får pulsen helt vildt godt op på sådanne pas, og jeg tror helt sikkert, at det er med til at forbedre mig. Jeg er ihvertfald begyndt at føle mig rigtig stærk på træningerne.

For mig er det den fedeste følelse, når man føler sig rigtig stærk på de hårde træninger. Det er en følelse, jeg vil prøve at holde fast i de næste tre måneder i mine forberedelser. Det er selvfølgelig ikke altid lige nemt, når man træner meget. Formen svinger nemlig op og ned i hårde træningsperioder, og det skal den også, men jeg vil ihvertfald forsøge at undgå, at der går for lang tid mellem, jeg har denne følelse. Det bliver en udfordring, men hvis jeg lykkedes med det, tror jeg også, at jeg kan tage til New Zealand i rigtig god form og levere et rigtig godt resultat. Forhåbentlig bedre end jeg nogensinde har leveret som senior. Det er ihverfald det jeg drømmer om, når jeg står og studerer kortene fra New Zealand, mens jeg børster tænder. 

Tiden må vise om det lykkedes mig.

Sæsonen 2012

Den internationale sæson endte for en uge siden, da den afsluttende jagtstart på Nort blev løbet i Voukatti, Finland. Det betyder også groft sagt, at min sæson er slut for i år. Nu gælder det om at begynde at se frem mod og planlægge næste sæson. Hvad skal ændres?, hvad var godt? osv. Jeg vil her prøve at sætte ord på, hvordan jeg selv har oplevet sæsonen, og hvad jeg vil prøve at ændre til næste år.

Det er nærliggende at starte med NORT, som kun ligger en lille uge tilbage. Resultatmæssigt var det rimelig sløvt for min del. Jeg kom ikke videre til nogen finaler, hvilket jeg selvfølgelig var ret skuffet over. Jeg havde dog heller ikke helt troen på det i starten af touren, da jeg havde været skadet siden O-ringen og først rigtigt kunne løbe ordentligt den sidste uge op mod NORT. Men jeg havde forventet, at jeg kunne løbe mig i form undervejs og ihvertfald gå videre til sprint-finalen i Finland. Denne tro blev styrket, da jeg kun var 10sek fra at gå videre til finalen i Oslo på trods af en rimelig stor fejl. Sprinten var også en del i skov, hvilket normalt ikke er til min fordel. I Gøteborg kom jeg endnu tættere på, og var som nr 25 kun 2 sek fra at gå til finalen. Jeg lavede kun nogle små fejl og skulle have haft en lidt højere tempo for at være sikker på at gå videre, men det var trods alt bedre og lovede godt i forhold til by-sprinten i Finland.

Sprinten i finland var en ren by-sprint stortset uden stigning. På forhånd vidste vi, at arrangørerne havde sat hegn op for at lave flere fælder og skabe vejvalg. Om morgenen føltes benene lidt tunge, men jeg var klar på, at den skulle have fuld gas, og at jeg skulle være opmærksom på de nye hegn. Starten var på stævnepladsen og 1’eren var ret enkel, så der var fin mulighed for at se på strækket til 2’eren. Ser med det samme det opsatte hegn, og beslutter mig for at køre venstre. Lidt efter tror jeg, det er muligt at skære et hjørne og spare noget længde. Det var det bare ikke, og jeg ender dermed i den fælde, som jeg havde set. Føler mig rigtig, rigtig dum, da jeg ser hegnet, og jeg vender om med det samme. Det er ikke lige positive tanker, som går igennem mit hoved, og de tunge ben fra om morgenen begynder at komme tilbage. På forhånd vidste jeg, at det ville blive svært at gå videre i det stærke felt. Der er derfor ikke plads til sådan nogle fejl medmindre, at man har de hurtige ben med. Herfra blev det en mental kamp. Jeg laver ikke nogen fejl resten af vejen, men tempoet var heller ikke højt nok. Da jeg bliver hentet af Eskil Kinneberg med 1min ved jeg godt, at det bliver umuligt gå videre. Jeg prøver at hænge på, men det er svært, når man ved, der ikke er det store at kæmpe for. Efter løbet kan jeg konstatere, at jeg ikke gik videre. Skuffelsen var stor, men samtidig fik jeg god motivation for at gøre det godt dagen efter, hvor den stod på jagtstart på mellemdistance.

Starten på mellemdistancen. Foto: Tutzon

Jeg følte ikke jeg havde fået det optimale ud af min form på nogen af løbene. Jeg havde ikke ramt det mentale niveau, der lige giver en det sidste både o-teknisk og fysisk. Målet var derfor at ramme den tilstand til det sidste løb. Det føler jeg, at jeg lykkedes med. Fysisk følte jeg mig ret godt løbende, og teknisk var der også mange positive ting, jeg kunne tage med mig. Det betød, at jeg kunne løbe mig to pladser op, så jeg samlet blev nr. 38. Det var rigtig dejligt at lykkedes den sidste dag, og derfor så jeg også meget frem til den efterfølgende woc-træningslejr. Desværre blev den ikke så hård for mig, da jeg efter 4 træninger i mellem-relevant terræn fik ondt i lænden. Jeg har haft problemer med lænden det meste af 2012, men det har aldrig været så slemt. Jeg kunne dårligt gå rundt, og jeg havde store smerter, når jeg roterede ryggen den mindste smule. Jeg fik lidt behandling af en fysioterapeut, som forsøgte at sætte mit låste bækken på plads uden held. Jeg har endnu ikke fået det sat på plads endnu, og jeg har stadig smerter. Det har betydet, at jeg desværre ikke har været i stand til at løbe DM-stafet og DM-lang, som jeg ellers havde set frem til. De sidste dage på træningslejren var det derfor ikke muligt for mig at lave noget træning. Dermed havde jeg god tid til at gøre tanker om sæsonen 2012 og næste sæson.

De resultatmæssige højdepunkter 2012 har helt klart været VM-stafetten (6. plads), VM-sprint kval (2. plads) og DM-mellem (2. plads). Stafetten var virkelig en stor oplevelse, og noget jeg er rigtig stolt over at tænke tilbage på, mens at de to andre ikke vejer lige så højt, da det ikke har været sæsonens vigtigste løb.

Når jeg kigger på resultatlisten fra world cup og vm, ser jeg mange navne som jeg kender fra min juniortid. Bl.a. Matthias Kyburz, Gustav Bergmann, Jonas Leandersson osv. De har formået at tage skridtet op og være med i toppen i senior-klassen på kun to år. Der er meget imponerende, men samtidig synes jeg også, at det fortæller mig at jeg har gjort noget galt. For 2 år siden kunne jeg slå dem, men nu er de en del bedre end mig. At de har taget skridtet op i toppen viser også, at det slet ikke er umuligt, selvom konkurrencen er hård, man skal bare finde sin vej der op. Og jeg er på vej til at finde min.

Næste års store mål bliver VM i Finland og World Games i Columbia. På grund af vm programmets sammensætning føler jeg ikke, at man kan løbe sprint og lang, og derfor er målet at komme med på mellemdistancen og sprinten. Sprinten er igen, den distance som jeg satser mest på og målet er top 12. Mellemdistancen bliver en stor udfordring for mig at få lov til at løbe. Terrænet er stenet og tungt og normalt ikke noget, som passer mig specielt godt, men det har jeg tænkt mig at lave om på. Det første der skal ske i forhold til at kunne realisere denne drøm, er at få styr på ryggen. Den har generet mig meget i terrænet, og gjort mig ret umobil, hvilket slet ikke er optimalt, når man hopper rundt mellem sten. Derfor er den første priotet i øjebilkket. Når jeg forhåbentlig snart har fået styr på den og samlet energi til at træne frem mod næste sæson, begynder jeg den seriøse træning igen i Oktober, da der allerede ligger en world-cup afdeling i starten af januar. Og så skal jeg ellers forsøge at blive stærkere i terræn samtidig med, at jeg selvfølgelig også kommer tilbage i ordentlig sprint-form.

I år har jeg ikke helt følt, at jeg har ramt den fysiske form på de rigtige tidspunkter. Fysisk har det føltes lidt op og ned hele året, uden at jeg har været helt på toppen på de vigtige konkurrencer. Jeg tror tildels, at det skyldes for dårlig planlægning. Jeg har ikke helt haft styr på, hvordan sæsonen så ud, og hvordan jeg skulle træne i forhold til de vigtige konkurrencer. Dermed har der måske ikke været den store tanke bagved min træning en måned før fx EM i forhold til at kunne præstere godt til EM. Det skal der laves om på, og jeg er derfor i gang med at planlægge næste års sæson. Hvilke løb skal jeg løbe, og hvordan skal jeg træne, og hvad skal der være fokus på i de forskellige perioder. Jeg har sammenlignet denne sæson med 2010 sæsonen, som var min mest succesfulde sæson, da jeg bl.a. blev jr. Verdensmester på hjemmebane. Og jeg tror, at planlægningen af 2010 sæsonen var afgørende for, at jeg lykkedes. I 2010 havde jeg også følelsen af at blive stærkere og stærkere gennem hele sæsonen, hvilket nok skyldes planlægningen samt den store priotering jeg gjorde i forhold til jwoc. Jeg var ekstremt kynisk i forhold til at få hvilet nok, trænet hårdt, lytte til kroppen omkring sygdom og skader. De to sidste år har jeg ikke været helt kynisk nok. Jeg tror ikke helt jeg har gjort de rigtige prioteringer, specielt har jeg været for dårlig til at hvile ordentlig og respektere sygdom, hvilket har gjort at kroppen til tider har været for nedkørt også til vigtige konkurrencer.

Det er det her jeg skal tilbage til! Foto: Tutzon

Det kommer jeg til at blive igen for ellers er det ikke muligt at blive blandt en af verdens bedste, og det er det jeg gerne vil. Jeg vil ikke rode rundt som nr. 50 i world cuppen, så nu skal der satses.

EM

Nu sidder jeg i bussen på vej hjem fra EM. Det endte med en 49. plads på mellem, 26. plads på sprint og 19. plads på stafet. Og så kan man så spørge, om jeg er tilfreds? Jeg opnåede ikke min målsætning om at komme i top 25 på mellem og top 15 på sprint. Så selvfølgelig er jeg ikke helt tilfreds, men jeg er heller ikke specielt skuffet. Jeg må bare se i øjnene, at jeg ikke var bedre til EM. Jeg var også uheldig at blive syg i løbet af ugen, som jeg skrev om efter sprint-kvalen. Jeg var helt stoppet i næsen torsdag og fredag, men derefter løsnede det.

På mellemdistancen var benene helt tunge fra start, og det var rigtig tungt mentalt hele vejen. Terrænet var rigtig krævende løbsmæssigt (ihvertfald for mig), da det var ret stenet, og bakkerne var rigtig stejle. Jeg kæmpede så godt jeg kunne, men jeg kunne ikke komme op i tempo. Jeg forsøgte hele tiden at muntre mig selv op, men da jeg blev overhalet af Ulf ved 15’eren og slet ikke kunne følge med, kunne jeg godt se, at jeg nok ikke lå særlig godt. Jeg endte med at blive sidst af de gennemførende. Ikke noget jeg er specielt stolt over. Men jeg ved, at jeg ville have kunne gjort det bedre, hvis jeg ikke havde været syg. Selvom det nok stadig havde været svært at komme i top 25. For at gøre det, skal man nok være stærkere i terræn end jeg er lige nu, så der er ikke andet at gøre end at tage hjem og træne.

Resultater mellem
GPS mellem
Kort med vejvalg

På vej til post 3 på Mellem-finale  (billede Tutzon)

Efter mellemdistancen havde jeg heldigvis en hviledag, da jeg ikke løb langdistance, og kroppen blev mere frisk efter det. Så jeg følte mig klar til sprinten, som er den distance jeg har satset mest på i år. Inden start var jeg fokuseret, og jeg følte mig klar til at gå ud og give den fuld gas fra start. Sygdommen var glemt, og nu var det orienteringen, der var i fokus. Jeg lagde hårdt fra start og lå rigtig godt (nr. 4) efter de 3 førster poster, hvilket jeg synes var ret positivt at se bagefter (man må jo glæde sig over det man kan). Herefter bommede jeg så 4’eren, men fortsatte med at køre på, og jeg løb næsten op med de bedste på mange af strækkende derfra og ind til kortskiftet. Så det var meget fedt. Desværre fik jeg problemer med min maven, og det forhindrede mig i trykke fuldt på den sidste runde. Jeg har før haft problemer med maven, men det er efterhånden et stykke tid siden, så det var lidt træls, at det lige skulle komme til EM. Så jeg endte med at ryge fra en 16. plads til en 26. plads. Så min målsætning om top 15 var altså ikke urealistisk, men det er tæt, så der skal ikke så meget til for at man ryger ned i resultatlisten. Bortset fra 4’eren løb jeg godt teknisk, så jeg tror, at alle mine sprinttræninger har hjulpet. Da jeg kom i mål, var jeg overbevidst om, at jeg ikke havde tempoet til at følge med de bedste, men på stræktiderne kan jeg se, at jeg er godt med indtil, jeg får problemer med maven. Hvis jeg trækker mit bom fra på 4’eren, ville jeg kun ligge 8 sek efter på 12’eren. Men selvfølgelig kan man altid sige det, men jeg synes lige så godt, at jeg kan fokusere på det positive, selvom jeg selvfølgelig stadig ville ønske, at jeg kunne løbe endnu hurtigere. Det er der dog heldigvis råd for. Der skal bare trænes. De to individuelle konkurrencer har givet mig rigtig stor motivation til at træne hårdt for at blive hurtigere og komme højere op på resultatlisten. Så nu skal jeg bare huske på denne følelse under hver træning frem til VM midt i juni, og så kan jeg forhåbentlig gøre det bedre der.

Resultater sprint
GPS sprint
Kort med vejvalg

Post 8 på sprinten  (billede Tutzon)

I dag sluttede EM så med stafet. Jeg løb sidste tur på det danske 1. hold. Søren Bobach løb først, og han var med helt fremme rigtig længe. Desværre tabte han lidt til sidst og endte med at sende Christian Christensen ud som 17 ca. 1.30min efter. CC løb rimelig fint og lavede kun et par små fejl. Han tabte dog lidt tid til teten, og jeg kom ud som nr. 18 ca. 4.30 efter de forreste. Jeg havde besluttet mig for at være offensiv hele vejen, og jeg trykkede derfor hårdt på fra start. Jeg kom ud lige foran Milos Nykodym fra Tjekkiets 2. hold, vi havde forskellig 1’er. Jeg bommede 1’eren lidt, men var stadig foran ham til 2’eren. På vej ind mod 4’eren røg jeg for højt op på skrænten, og jeg mistede derfor 1-1.30min. Der blev jeg hentet af Gernot Kerschbaumer og Kratov. Jeg forsøgte at hænge på, men jeg var ikke stærk nok i terrænet, så jeg mistede hele tiden lidt til dem. Og jeg så dem sidste gang ved 15’eren. Men jeg var sammen med Milos det meste af vejen fra 12’eren. Han satte mig dog på vej til 17’eren, da jeg blev forvirret over de mange skispor. Og så kunne jeg ikke hente ham igen på det sidste løbestykke. Jeg endte med at løbe holdet i mål som 19’er.

Resultater stafet
Gps stafet
Kort med vejvalg

Målgang på stafetten (billede Tutzon)

Herefter løbet kan jeg igen konstatere, at jeg mangler noget fysisk i forhold til de bedste. Men jeg synes heller ikke at jeg har været i super god fysisk form heroppe. Jeg sidder lidt med en fornemmelse af, at jeg var bedre løbende i starten af December, inden jeg blev skadet. Det er selvfølgelig ikke sikkert, det er rigtigt, og jeg har egentlig ikke nogen tid, som direkte kan indikere det, men jeg følte mig bare bedre løbende især i terrænet i December. Så nu må jeg bare sætte mig ned og overveje, hvad jeg måske kunne have gjort anderledes i min træning. Og så må jeg bare sørge for at være bedre til VM om 2 måneder.

På trods af at jeg ikke helt nåede mine mål, var det en rigtig fed tur til EM. Det var som sædvanlig rigtig hyggeligt at være med landsholdet på tur. Pigerne leverede også rigtig gode resultater, specielt på de sidste to konkurrence. Det var rigtig imponerende, og jeg tror også, at det kan være med til at give os drenge noget tro på, at vi også kan gøre det godt.

Jeg kommer helt sikkert til at skrive mere om min træning frem mod VM. Det næste, der står på programmet, er iagtagelsesløb til VM i næste weekend. Her er målet at løbe mig på VM-holdet. Jeg satser allermest på sprinten, hvor målet er at vinde.

EM sprint kval

Nu ligger jeg i min seng efter en velgennemført sprint kvalifikation. Jeg løb helt som jeg skulle og lavede ikke rigtig nogen fejl. Det er dejligt at se, at farten også er ved at være der, selvom jeg slet ikke var frisk, da jeg vågnede i morges.

Næsen var fyldt med snot, og halsen var tør og træls, da jeg vågnede. Kroppen føltes også helt slap, og jeg måtte bruge en del energi på at sætte mig selv op. Det er nemlig ikke den følelse, jeg har drømt om at have i kroppen morgenen inden EM-sprinten. Så der var en del tanker, der nåede at gå igennem mit hovedet på vejen fra Orsa til Falun, som er en 1,5timers køretur. Jeg var nervøs for ikke kunne få ordentlig gang i kroppen inden start, og jeg ikke ville have farten til at gå videre, da lidt sygdom nedsætter præstationsevnen med nogle procent. Men jeg besluttede mig for at kæmpe hele vejen lige meget, hvordan det føltes, og så måtte resultatet blive som det blev.

Da vi nåede frem til karantæneområdet, føltes kroppen stadig træt, men den vågnede heldigvis lidt op, da jeg kom ind i hallen, hvor resten af løberne sad. Jeg tog en rimelig lang opvarmning for at få gang i kroppen, og det føltes egentlig ok inden start efter jeg havde lavet et par stigningsløb. Så var det lidt nemmere at glemme forkølelsen og fokusere på det, som det gjaldt om. Vi havde luret starten hjemmefra, og jeg var ret sikker på, at vi startede direkte ud med en post i skoven. Så jeg skulle være helt skarp fra start og få 1’eren sikkert. Det lykkedes, og derefter gik det fint. Jeg var lidt i tvivl om vejvalget til 5’eren, men besluttede mig ret hurtigt. Da der ikke er kommet stræktider endnu, har jeg ingen idé om det var det rigtige jeg gjorde, men jeg tror det var helt fint. Da vi passerede vejen efter 9’eren, følte jeg mig rimelig sikker på, at jeg nok skulle klare det. Jeg fortsatte selvfølgelig med at give den gas resten af vejen. Jeg satte dog lidt ned for farten, da jeg kom ned mod sidste posten og hørte Per Forsberg sige, at jeg løb mod en 2. eller 3. plads. Det endte med en 3. plads, 26 sek efter Martin Hubmann.

Resultater

Kort med vejvalg

Nu står den bare på afslapning og opladning til mellemdistance finalen i morgen. Jeg håber virkelig, at min krop bliver mere frisk end den har været i dag. Jeg er dog ret fortrøstningsfuld, da det ikke føles som om det er blevet værre efter løbet. Og mon ikke det nok skal gå, hvis jeg bruger diverse heksemidler som ingefær, lime, honning og halstabletter.

EM Mellem kval

I dag startede EM med kvalifikation på mellemdistance. På forhånd håbede jeg på en plads i finalen, hvilket betød, at jeg skulle komme blandt de 17 bedste i mit heat. Jeg var lidt i tvivl om mit niveau i forhold til de andre løbere, da det var den første internationale konkurrence i år, så jeg følte mig langt fra sikker på at gå videre.

Jeg var rigtig fokuseret inden start, og jeg startede rigtig fint. Posten 1 lå i et lidt diffust område med dårlig sigt og løbbarhed, men jeg havde fint styr på det og røg lige i posten. De næste par poster lå i helt åben skov med super god sigt. Så her galdt det bare om at trykke godt på at kigge op. Jeg kom lige lidt skævt til 7’eren, og på 8’eren og 9’eren var jeg lidt usikker ind i posten, men ellers gik det godt resten af vejen. På vej op ad bakken til sidst var jeg godt brugt, men kæmpede hvad jeg kunne, da speakeren snakkede om, at jeg havde mulighed for at komme i mål som 5’er. Men det var rigtig tæt lige omkring mig, og jeg var 8’er, da jeg kom i mål. Jeg var rimelig godt tilfreds med mit løb, men var spændt på om de 40sek jeg nok havde tabt var for meget i forhold til finalen.

Vi kørte rigtig hurtigt hjem derude fra, så vi kunne komme hjem og slappe af i stedet for at stå på stævnepladsen og fryse. Det betød, at jeg ikke vidste om jeg var gået videre før vi kom hjem. Jeg var rigtig nervøs på vej hjem i bilen, men heldigvis kunne Claus fortælle mig, at jeg var endt som 16’er, da jeg kom hjem. Så det var en god besked. Jeg var 1.53 efter Olav Lundanes, hvilket jeg er rimelig fint tilfreds med. I hvertfald er det rigtig dejligt at være videre, og nu glæder jeg mig bare rigtig meget til finalen på torsdag.

Resultater (se heat B)

Kort med vejvalg

I morgen er der lang kvalifikation, men her skal jeg ikke løbe. Så jeg har dermed  fin mulighed for at forberede mig til sprint-kvalifikationen på onsdag. Sprinten er noget jeg har set rigtig meget frem til, så jeg håber på at kunne gøre det godt der.

7 sprinter på 48timer

Hvordan bliver man god til noget? Jo man øver sig/træner, og det er noget, jeg har gjort i denne weekend. Her var Claus Bloch og jeg nemlig på sprint-træningslejr på Fyn/Sydøst jylland. Og her fik vi trænet rigtig meget sprint, helt præcist løb vi 7 sprinter på 5 forskellige kort fra fredag aften til søndag sen eftermiddag.

Turen startede i Holluf Pile i Odense, hvor den stod på almindelig sprint. Området er ikke det allerbedste til sprint, men når tempoet er højt nok, så blev det alligevel krævende. Herefter tog vi til Faaborg, hvor vi boede på vandrehjem.

Lørdag stod der 3 sprinter på programmmet: sprint i Faaborg, sprint-intervaller og sprint i Svendborg. Altså 3 rene by sprinter. Begge områder er rigtig gode sprintterræner pga. de mange små passager, og det blev 3 rigtig gode træninger. De to almindelige sprinter løb vi hver for sig, mens vi havde samlet start på intervallerne for at presse tempoet, så meget som muligt. Det gjorde denne træning rigtig hård, men også meget udbytterig. Claus viste mig også, hvordan man skal løbe på de længere stræk i sprint, her skal det gå rigtig stærkt. Det overraskede mig lidt, hvor stærkt Claus løb på de lange stræk, og det har gjort mig bevist om, at det er noget jeg skal have fokus på fremover. Jeg erfarede tilgengæld også, at jeg er ret dygtig i de teknisk krævende områder, og her kunne jeg ligge og styre. Efter de 3 træninger var jeg fuldstændig færdig i benene. Især var mine lår helt vildt ømme, men det skyldes jo nok de 36km jeg havde løbet på asfalt i løbet af dagen.

Det var derfor ikke helt rart, da jeg stod ud af sengen dagen efter, hvor programmet stod på sprint-intervaller i Faaborg, sprint i Marielund i Kolding og sprint i Bygholm parken i Horsens. Det løsnede heldigvis i benene efter lidt opvarmning, og jeg følte mig overraskende godt løbende på sprint-intervallerne, som vi igen lavede med samlet start. Herefter kunne vi lige nå lidt mad og film, inden vi kørte afsted mod Kolding. Her skulle vi løbe en lidt mere varieret sprint end de andre, da en del af kortet er skov. Jeg har aldrig rigtig løbet skovsprint før, så det var en rigtig god erfaring. Det går meget hurtigere med at komme frem på kortet i forhold til, hvad man er vant til fra almindelig skovorientering, og det betyder at man skal være rimelig skarp med ikke at komme for langt. Efter træning kørte vi videre mod Horsens for at afslutte weekend turen med en sprint i Bygholmparken i Horsens. Igen gik en del af banen i lidt skov, og allerede her følte jeg, at jeg havde betydeligt bedre tjek på det end i Kolding, så man bliver altså bedre til det man træner. Benene var trætte hele vejen rundt på banen, men det hjalp at det var den sidste træning, så der var jo ingen grund til at spare på krudtet.

Der sprintes i Faaborg

Den eneste måde at komme sig over 3 hårde træninger på en dag :-)

Efter hver træning sammenlignede vi stræktider for at få så meget ud af træninger som muligt. Derudover fik vi også set lidt film og slappet lidt af. Det var også inspirerende at være afsted med Claus, som jo har stor erfaring i sprint. Og det er selvfølgelig også altid en fornøjelse, når man ender med at vinde 4-3 J Kortene fra træningerne kan ses i kortarkivet.

Jeg vil også gerne lige rette en tak til Faaborg OK, Svendborg OK, Odense OK, Kolding OK og Horsens OK for at stille deres kort til rådighed for os. Det er dejligt at vi er så åbne over for hinanden i o-danmark!

Her de næste to dage skal jeg træne meget lidt for at komme ordentlig ovenpå igen inden jeg kører 4 dage med intervaller for at booste formen frem med EM.

DM NAT

Årets tredje DM blev holdt i Stenderup skoven ved Kolding, og det var natløb, der stod på programmet. Jeg var lidt spændt på dagsformen, da jeg løb en hård 3000m med SI-stempling hver 200m og en sprint-træning og lavede tung styrketræning dagen inden. Dette gjorde jeg, da jeg mere ser DM-nat som en god træning i forhold til de kommende konkurrencer, som EM og 10-mila, og derfor følte jeg, det var vigtigere at ligge lidt tung træning ind i for at være bedst muligt forbedret til EM.

3000m med stemplinger var en god sprint-træning, da man virkelig fik trænet accellerationsevnen og stemplingsteknikken. Jeg endte med en tid på 9.29, hvilket giver mig en indikation på, at formen er ved at være ret fornuftig. Tiden lyder måske ikke så hurtig, men jeg tror at stemplingerne og accellerationerne undervejs koster en del, så jeg tror, at jeg ville løbe under 9min på en normal 3000m. Det er forøvrigt en distance, som jeg aldrig har løbet før, så det er måske på tide, at jeg forsøge mig på den. Om eftermiddagen løb jeg en normal sprint i Mindeparken for at arbejde lidt med min sprint-teknik. Efter træning var det tid til at rejse til Fyn, da Emma endelig kom hjem fra Norge.

Lørdag føltes kroppen lidt tung i det, og jeg var derfor spændt på, hvordan det skulle gå til dm, specielt fordi jeg næsten ikke har fået løbet noget natløb i år pga. skaden i min fod. Jeg følte mig ikke super motiveret inden start, men forsøgte at gejle mig selv op med noget intensiv opvarmning. Under opvarmningen føltes traktus-senen på mit højre ben lidt stram og øm, og jeg var derfor også lidt spændt på, hvordan det ville påvirke mit løb, og om det var dumt at løbe. Jeg valgte dog at se, hvordan det gik, når jeg fik et kort i hånden. På forhånd var taktikken at køre en del uden om på stier, så jeg undgik at sidde fast i tætheder og fældede træer (noget der var en del af). Banelæggerene havde dog ikke altid gjort det lige nemt at løbe uden om, og jeg afvej derfor lidt fra planen undervejs. Teknisk gik det rimelig stabilt, og jeg havde godt tjek på det det meste af banen. Til sidst blev jeg dog lidt over ivrig, og jeg lavede derfor et dumt bom på næstsidste posten, da jeg blev forvirret af en masse nye spor i skoven. Dette var selvfølgelig lidt ærgeligt, da jeg ellers lå og kæmpede med Runo og sølvmedaljen. Fysisk føltes det fint nok på på de store stier, mens det ikke føltes som om det gik så hurtigt i det tunge terræn. Men det er nok ikke så underligt, da jeg ikke har fået trænet nok i terræn pga. foden. Jeg synes egentlig det var en rigtig fin og afvekslende bane, som heller ikke gik i gennem det værste lort. Arrangørerne havde sørget for tracking, godt nok fik jeg ikke meget ud af det, da jeg var næstsidst startende, men jeg synes det er rigtig fedt at DM-arrangørne satte projektor op, så andre løbere kunne følge eliteklassernes kamp i skoven. Det virkede som om, at det havde fungeret rigtig fint. Jeg håber, det begynder at blive standard på DM-arrangementer fremover! Dog virkede min tracking enhed åbenbart ikke særlig godt, hvilket i kan se på trackingen.

Som sagt endte jeg med at blive nr. 3, og dermed vandt jeg min første DM-medalje i H21. Og det skulle åbenbart belønnes. Jeg fik nemlig ikke en bronze, men en guldmedalje (dog ikke en DIF-medalje)i stedet for. Lidt underligt J

"Bronzemedaljen"

Resultater

Kort med mit eget gps-track

Tracking fra DM-Nat

I dag stod den på en mellemdistance i Kolding. Kroppen var godt nok lidt tung efter lidt søvn og en lang bane i går, men det var fin træning i nogen dejlige tunge bakker. Traktus-senen føltes lidt bedre, men jeg mærkede den stadig lidt under opvarmningen, så jeg skal lige passe lidt på at morgen og sørge for at få lavet en masse udstrækning, så jeg er klar til at træne hårdt igen. Men egentlig er jeg ikke alt for bekymret, hvis jeg bare er fornuftig de næste par dage. På fredag begynder jeg på en intervalperiode, som skal sørge for at booste min form op med EM. Jeg vender tilbage og skriver lidt mere om mine tanker omkring den senere.

Desuden har jeg også fået opdateret kortarkivet med en masse lækre træninger fra landsholdets tur til Mora.

Resultater Mellemdistance

Kort Mellemdistance

DM-sprint, DM-ultralang og EM-træningslejr

Siden jeg skrev sidst, er der sket en masse. Jeg har været væk fra Århus i 20 dage, hvor jeg bl.a. har været hjemme hos mine forældre, til dm-sprint og ultralang og på påskecenter i Mora med landsholdet.

Efter Danish spring blev jeg hos mine forældre på Sjælland, da jeg ikke havde nogen timer i skolen. Dermed var det muligt at få slappet godt af og få trænet lidt i mine gamle træningsterræner, samt at se et par venner. I starten af ugen følte jeg mig rigtig træt, og jeg ændrede derfor lidt på min træning for at komme lidt ovenpå igen. Det virkede, og jeg følte mig ret godt kørende onsdag, da jeg løb en sprint-træning på DTU med Simon og Marius. Det var en træning, hvor det meste stemte, og det gav mig forhåbninger om at kunne gøre det godt til DM-sprint som lå om lørdagen. Dagen efter føltes jeg mig også meget fint kørende, da jeg løb en mellemdistance i Rude skov (danmarks bedste træningsskov). Jeg lavede dog også en ret hård træning om eftermiddagen på cross-trainer kombineret med tung+stab. styrke, så jeg var ret træt fredag. Hvor jeg chillede lidt med Laage og Lau og lavede optagelser til en løbefilm, der forhåbentlig snart er færdig klippet.

Dagen efter var det tid til DM-sprint. Inden start kunne jeg mærke at jeg var ret spændt. Jeg ville gerne sætte de andre på plads. Benene føltes fine under opvarmningen, og jeg var klar til at give den gas. Havde nørdet en del kort inden og følte mig rimelig godt forbedret. Så det var bare at give gas fra start af. Starten var forholdsvis nem, og jeg var ret sikker på de vejvalg jeg tog, men jeg var ikke helt offensiv nok. Trykkede ikke helt nok på fra start. Normalt plejer jeg at give max gas fra start, da man får den rette offensive indstilling, og som regel synes jeg alligevel at man klarer at holde høj fart hele vejen til mål. På vej til 3’eren taber jeg en del tid, da jeg løber ned af trappen i stedet for at løbe i terrænet (se kort i Kortarkivet). På vej til 8’eren ryger jeg også op i en blindgyde som koster små 10sek. Men ellers formår jeg at løbe et rigtig fint sprintløb. Det rakte til en 5. plads 25sek efter Tue, der er i kanon god form. Jeg ville selvfølgelig gerne have været tættere på, men det er bare at konstatere, at jeg mangler noget fart. Jeg følte mig heller ikke særlig stærk i de stejle bakker, som der var undervejs på banen. Men det er klart, at jeg ikke er helt tilfreds med at blive nr. 5 når jeg satser på sprinten til EM og VM, men der er heldigvis noget tid til.

Se resultater her

Dagen efter var der DM-ultralang. Her stillede jeg ikke til start i H21, da det ville være for risikabelt med foden. I stedet løb jeg den lange åbne bane på 8km. Efter DM-sprint besluttede jeg, at jeg skulle prøve at ligge rigtig hårdt ud og så holde hele vejen J. Jeg skulle altså være offensiv og angribe terrænet. Benene var lidt tunge på opvarmningen, men efter lidt stigningsløb fik jeg gang i dem. Når man løber en åben bane er det klart, at man ikke har den samme spænding, som når man løber DM, men jeg forsøgte at skabe en konkurrence stemning for at få en så relevant træning som muligt. Banen var også en positiv overraskelse (kan ses i Kortarkivet, hvor man kan hygge sig lidt med at gætte, hvor posterne har stået...) med en del lange stræk. Min gennemførsel var rigtig god, og jeg formåede at holde et højt tempo hele vejen. Den eneste fejl jeg lavede var til post 5, hvor jeg kom skævt undervejs på strækket og bommede posten med 30sek. Efter konkurrencen drog jeg med landsholdet til Mora for EM-træningslejr.

Se resultater her

Det var en lang køretur, og vi var først fremme i Orsa Grønklitt, der ligger 30min fra Mora, ved 24-tiden, så det var direkte i seng. Da vi vågnede næste morgen kunne vi se en del sne udenfor hytten, men da træningskortene allesammen lå lavere end der hvor vi boede, gjorde det ikke noget. Mandagen blev mest brugt på møde og oplæg af team danmarks sportspsykolog Kristoffer Henriksen, som vi har tilknyttet landsholdet. Vi snakkede meget om et nyt koncept TempO, som vi er ved at udvikle. For at gøre en lang historie kort beskriver TempO forskellige måder at orientere på. Men vi nåede også lige at træne en rolig træning i et terræn nord for hvor der blev løbet eliteserien sidste år. Det var et rigtig lækkert åbent terræn, hvor man kunne give den god gas. O-teknisk var det ikke de store problemer. Se træningerne i kortarkivet.

De næste par dage blev brugt på en masse træning. Jeg løb dog kun en træning om dagen for ikke at belaste foden for meget. Derudover havde jeg tænkt mig at træne en masse på ski, som var muligt oppe fra hytten, men da jeg fik ondt i foden efter at have kørt en lang tur på ski tirsdag eftermiddag, droppede jeg at stå på ski og cyklede i stedet. Det var også ret fedt, og jeg kørte et par lange turer. Den længste var på 2 timer, og jeg endte med at gå fuldstændig kold de sidste 12 km, hvor det gik meget opad mod hytten. De næste dage tog jeg dog revanche og kunne køre de sidste 12 km 10min hurtigere. Dagen efter jeg havde stået på ski, gjorde det desværre ondt i foden at løbe, men den blev heldigvis klar igen til om torsdagen.

Her stod den på en mellemdistance i naboterrænet til finaleterrænerne på mellem og lang. Jeg kørte hårdt på fra start og bortset fra et 1min bom på 1’eren, hvor jeg stod og glanede ved den rigtige post (der havde forkert nr.), løb jeg fint og holdt lige så høj fart som de andre indtil jeg bommede stort på 15’eren. Lidt ærgeligt, men god træning var det trods alt. Og jeg kan konstatere  at man skal ihvertfald løbe stærkt til EM for at ende i toppen samt lave små fejl.

Til sidst på turen begyndte kroppen at føles rigtig træt, hvilket ikke er så underligt, da jeg stortset bare har trænet hårdt på de sidste 5-6uger. Men jeg besluttede mig for at give den gas med træningen de to sidste dage og så slappe ordentlig af, når jeg kom hjem. De sidste to dage fik jeg også trænet lidt sprint i Mora og Falun. Og her følte jeg faktisk, at jeg havde et højt tempo i kroppen på trods af tung træning. Teknisk kørte det også rigtig godt, og jeg fandt stort set ind i mit sprint-flow. Jeg var hurtigst på begge træninger og på den sidste træning i Falun, som var eliteseriebanen fra sidste år, var jeg 50sek fra vinderen, hvilket jeg var fint tilfreds med efter en hård træningslejr.

Da jeg kom hjem var jeg et par dage hos mine forældre, hvor jeg fik slappet godt af med familien. Jeg kunne mærke, at det var fint for kroppen lige at få nogle rolige dage. Men nu er jeg dog helt ovenpå igen. I går løb jeg en 3000m test med stemplinger på hver 200m. Jeg kender ikke tiden endnu, men kroppen føltes ihvertfald frisk igen, så nu er jeg klar til at træne hårdt igen. I weekenden står den på DM-nat, som jeg bruger til en god træning i forhold til 10-mila. Det er ikke en konkurrence jeg satser vildt meget på. I træningen er det EM, der er i fokus, og jeg planlægger at skrive lidt om, hvordan jeg vil gribe de sidste par uger an træningsmæssigt.

Link til kortarkiv

Danish spring

Danish spring

Så er sæsonens to første løb klaret for min del. Det er dejligt at være i gang med sæsonen, selvom jeg gerne ville have været længere oppe på resultatlisten.

Lørdagens løb blev ret hektisk med 150 løbere til start og med start på startpunktet(!), dermed var der ingen, der havde styr på så meget i starten og folk bredte sig ud i en stor vifte. Jeg var ikke helt med i fronten fra start, da jeg ikke helt kunne komme ordentlig ind på kortet, og ikke ville ryge i forkert gafling. Det var dog alligevel ved at gå galt, men jeg opdagede det dog hurtigt igen. Der var totalt kaos i skoven med løbere over det hele, og det var rigtig svært at orientere individuelt, ihvertfald der hvor jeg lå. Efter post 5 begyndte feltet at blive tyndet mere ud, og det var lidt nemmere at orientere selvstændigt. På det tidspunkt lå jeg måske 20-30sek efter de forreste, men det var ikke muligt at hente det, da jeg på nuværende tidspunkt ikke er stærk nok. Jeg havde nok med at hænge med dem jeg lå sammen med. Det blev en lang kamp, og jeg kan konstatere at terræn og vej er to helt forskellige ting. Og jeg kunne godt mærke jeg manglede noget træning i terræn. Derfor blev det rigtigt tungt i terrænet efter butterflyen, og jeg kæmpede alt hvad jeg kunne for at hænge med dem jeg var sammen med. Lige inden det lange løbestræk til 26’eren, så jeg djurhus bag mig. Og han skulle selvfølgelig ikke have lov til at komme op. På det lange løbestræk føltes det godt i benene og jeg fik lidt mere energi, da jeg passerede en løber. Jeg vidste det galt om at være skarp på de sidste lidt tricky poster i det grønne. Jeg klarede det fint end til 30’eren og tror jeg fik et lille hul til de to andre, men så laver jeg et rigtig sjusket udløb til sidsteposten, så de andre har mulighed for at komme forbi. Det gjorde de heldigvis ikke, og jeg kunne dermed spurte i mål som nr. 18. 1,50min efter.

Jeg er egentlig positivt overrasket over min præstation, da jeg mener at jeg har en del at gå på i forhold til løbsformen. Så jeg tror med at par uger med stadig mere løb, så er jeg helt med i toppen igen. Teknisk kunne jeg dog godt mærke at mine rutiner havde svært ved at følge med i det høje tempo. Og derfor var det en lidt sjusket teknisk gennemførsel, selvom det kan være svært at se ud af kortet. Jeg orienterede ikke specielt selvstændigt, da det var muligt at løbe på andres ryg det meste af vejen, selvom der var lavet et fint gaflingssystem.

Del 1

del 2

Jeg stod over aftenens natstafet, da jeg ikke skulle risikere noget med foden.

Søndag var jeg tilbage på startstregen til stafetten. Da resten af klubben var til Måsenstafetten, var det kun mig og Andreas Boesen, der løb. Jeg løb 1. tur, hvilket igen blev et langt cross-løb. Da jeg ikke var stærk nok til at ligge helt i front. Så jeg lå mest lidt bagved og kontrollede kortet. Midtvejs lå jeg ikke specielt langt fremme, men på den sidste halvdel var jeg stærkere end mange af de andre, hvilket var en rigtig fed følelse. Det er ikke der man regner med at være stærkere end andre efter en lang skadesperiode. På den sidste runde blev der bommet lidt, og jeg kom med i den gruppe der skulle gøre op om 2. pladsen. Jeg måtte dog tage til takke med at skifte til Boesen som 5’er. Var helt færdig efter de 10km i terræn, men det er helt sikkert et løb der er med til at løfte formen. Boesen løb en rigtig godt løb og kom i mål som 4’er, men desværre så udgik vi jo her pga. manglende løbere.

Se resultater fra weekendes løb her: http://www.danishspring.dk/da/resultater/

Indtil videre virker det som om foden godt har kunne klare belastningen fra weekendens løb. Men nu skal jeg lige passe lidt på, da det har været en meget højere belastning for den end jeg har udsat den for i lang tid. Og ellers skal jeg bruge denne uge, hvor jeg er på sjælland, til at få mere fart i benene både i terræn og på vej og sti, så jeg forhåbentlig kan være med i toppen på DM-sprint på lørdag. Jeg satser meget på sprint så derfor vil jeg utroligt gerne vise flaget. Målet er at vinde, men det ved jeg bliver svært med min nuværende løbsform, men det er jo ikke nogen grund til ikke at gøre et forsøg!

Sæsonpræmiere

Sæsonpræmiere

Så nu har jeg endelig taget mig sammen og lavet en blog. Det er noget jeg igennem længere tid har overvejet, men ikke lige har haft tid til. Nu har jeg dog endelig fået lavet en, hvilket jeg selvfølgelig håber at I synes om.

Efter en lang vinter er det endelig ved at være tid for mig til at gøre sæsonpræmiere. Det sker i morgen til danish spring, hvor der står en mellemdistance med fællesstart på programmet. På forhånd er jeg lidt usikker på, hvor jeg står formmæssigt i forhold til de andre løbere, da jeg fra jul og til midt i Marts har haft problemer med min ene fod. Det har desværre betydet, at jeg ikke har kunne løbe så meget som planlagt, og dermed er løbsformen pt. ikke helt som jeg havde ønsket på forhånd. Jeg har dog fået løbet to fine intervalpas i denne uge, så hvis kroppen ellers er frisk, håber jeg på, at jeg kan være godt med. Selvom løbemængden har været begrænset har jeg fået trænet rigtig fint med en masse alternativ træning. Så den træning håber jeg at kunne "konvertere" til god løbsform på den næste 1,5 måned som der er til EM, der er sæsonens første store mål, så der er stadig fin tid til at få ordentlig fart i benene igen.

På trods af problemerne er planen at være offensiv fra start, og så ligge med fremme så lang tid jeg kan. Jeg vil hellere dø i front end at ligge defensivt ud. Jeg tror også, at det gælder om at være med fra spids, da Tokkekøb Hegn ikke byder på de største tekniske udfordringer, så det gælder om at være med hele vejen.