Løbepause

Efter en lidt uklar diagnose besluttede jeg for to og en halv uge siden at tage en løbepause for at slippe af med smerterne i min højre fod.

Jeg fik svar på mine to MR-skanninger af Team-danmarks læge i starten af august, men da han ikke følte sig kompetent nok til at vurdere, hvad jeg skulle gøre, sendte han mig til en ekspert i fødder i Odense. Jeg fik dog at vide, at MR-skanningen viste at lille tås knoglen var overbelastet (begyndende træthedsbrud), dog uden at skanningen viste et decideret brud. Beskeden var derfor, at jeg godt kunne løbe lidt, dog ikke i terræn. Derfor var jeg med landsholdet på en uges træningslejr i Italien, hvor jeg fik trænet et par rigtig fede sprinttræninger og ellers fik cyklet nogle gode turer. Det virkede faktisk som om, at foden blev bedre, da jeg skånede den for at løbe i terræn. Og jeg var fint tilfreds med at få en idé om, hvad det kræves for at lykkedes til vm-sprinten næste år. Da jeg kom hjem, gik der ikke lang tid inden jeg skulle til Odense.

Et af billederne fra MR-skanningen

Og det er nu ved at være to og en halv uge siden jeg var i Odense hos fodekspert Johnny Frøkjær til en snak om min skadede højre fod. Han kunne fortælle mig, at jeg har en koalitio i højre fod. Dvs. at to at mine knogler i foden er vokset sammen, eller det vil sige at sådan har det altid været. Det betyder, at min bevægelighed er ekstrem dårlig i højre fod, og måske belaster jeg derfor min fod skævt. Det var han dog ikke sikker på, så derfor skal jeg på et tidspunkt have lavet en løbestilsanalyse, så vi kan se præcis hvordan jeg belaster mine fødder. Hvis dette er tilfældet, er det formentlig muligt at korrigere det med et par indlæg. Med hensyn til den overbelastede knogle anbefalede han mig at løbe så lidt som muligt, da jeg ellers ville risikere at knoglen brækkede. Det er ikke noget jeg er interesseret i, så derfor besluttede jeg efter lidt overvejelse at holde 4-6 ugers løbepause for at slippe af med problemerne. Det betyder, at jeg desværre ikke kommer til at løbe noget her i efterårssæsonen. Det er selvfølgelig ærgeligt, men jeg har på den anden side også opnået bedre resultater, end jeg havde turde håbe på inden sæsonen startede, så derfor tror jeg også, at det er bedre at slippe af med problemet hurtigst muligt i stedet for at jagte mere succes.

De sidste to uger har jeg som nævnt ikke løbet en meter, men derfor har jeg stadig trænet godt. Jeg er jo (desværre) vant til at benytte mig en del af alternativ træning, så jeg ved godt, hvordan jeg skal træne, hvis jeg ikke kan løbe. Jeg har forsøgt at variere min træning en del, og har benyttet mig af cross-trainer, cykel, løb i vand, rulleski og styrketræning til at holde formen vedlige. Det er ikke det samme som at løbe, men jeg har fortsat ikke nogen problemer med at holde motivationen oppe. Jeg ved, at de mange timers alternativ træning vil hjælpe mig med at være hurtigere tilbage igen. Efter at jeg stoppede med at løbe, har jeg ikke mærket noget til min fod. I tirsdags fik jeg lavet en CT-skanning af begge fødder, som jeg skal have svar på om et par dage i Odense. Jeg er spændt på at høre, om der er nogen fremgang i knoglen, og om hvor lang tid jeg skal blive ved med at holde pause. Formentlig bliver det nok mindst to uger mere, men sådan må det være.

Denne weekend har jeg ligesom mange andre danske orienteringsløbere brugt på møn, hvor der har været arrangeret DM-stafet og DM-lang. Da det var Søllerød OK, der arrangerede, var jeg med til at hjælpe med arrangementet. Jeg hjalp til i speakningen og lidt i ombygningen af stævnepladsen. Jeg synes selv, at det var et rigtig godt arrangement, og det var sjovt at prøve at stå på den anden side som arrangør og speaker. Men det var også hårdt at se alle andre nyde de gode baner og det fede terræn, uden selv at have mulighed for det. Det gjorde det heller ikke bedre, at det gik op for mig, at jeg slet ikke har løbet et DM-lang som senior. Det synes jeg både er rigtig ærgeligt og flovt. Jeg mener selv, at jeg er en af danmarks bedste orienteringsløbere, og det vil jeg gerne bevise til DM. Derfor håber jeg på, at jeg snart har lært af mine mange skader, så jeg i fremtiden kan være mere fornuftig, så jeg næste år kan få min debut på DM-lang i H-21. Denne tanke har jeg haft mange gange, men hurtigt glemt den igen, når jeg er blevet skadesfri igen. Så jeg ved, at jeg har et stort arbejde at gøre for at nå det mål. Jeg krydser fingre for at jeg lykkedes, og fortsætter med at pleje min fod bedst muligt de kommende par uger.