Nu ligger jeg i min seng efter en velgennemført sprint
kvalifikation. Jeg løb helt som jeg skulle og lavede ikke rigtig nogen fejl.
Det er dejligt at se, at farten også er ved at være der, selvom jeg slet ikke
var frisk, da jeg vågnede i morges.
Næsen var fyldt med snot, og halsen var tør og træls, da jeg
vågnede. Kroppen føltes også helt slap, og jeg måtte bruge en del energi på at
sætte mig selv op. Det er nemlig ikke den følelse, jeg har drømt om at have i
kroppen morgenen inden EM-sprinten. Så der var en del tanker, der nåede at gå
igennem mit hovedet på vejen fra Orsa til Falun, som er en 1,5timers køretur.
Jeg var nervøs for ikke kunne få ordentlig gang i kroppen inden start, og jeg
ikke ville have farten til at gå videre, da lidt sygdom nedsætter
præstationsevnen med nogle procent. Men jeg besluttede mig for at kæmpe hele
vejen lige meget, hvordan det føltes, og så måtte resultatet blive som det
blev.
Da vi nåede frem til karantæneområdet, føltes kroppen stadig
træt, men den vågnede heldigvis lidt op, da jeg kom ind i hallen, hvor resten
af løberne sad. Jeg tog en rimelig lang opvarmning for at få gang i kroppen, og
det føltes egentlig ok inden start efter jeg havde lavet et par stigningsløb.
Så var det lidt nemmere at glemme forkølelsen og fokusere på det, som det
gjaldt om. Vi havde luret starten hjemmefra, og jeg var ret sikker på, at vi
startede direkte ud med en post i skoven. Så jeg skulle være helt skarp fra
start og få 1’eren sikkert. Det lykkedes, og derefter gik det fint. Jeg var
lidt i tvivl om vejvalget til 5’eren, men besluttede mig ret hurtigt. Da der
ikke er kommet stræktider endnu, har jeg ingen idé om det var det rigtige jeg
gjorde, men jeg tror det var helt fint. Da vi passerede vejen efter 9’eren, følte
jeg mig rimelig sikker på, at jeg nok skulle klare det. Jeg fortsatte
selvfølgelig med at give den gas resten af vejen. Jeg satte dog lidt ned for
farten, da jeg kom ned mod sidste posten og hørte Per Forsberg sige, at jeg løb
mod en 2. eller 3. plads. Det endte med en 3. plads, 26 sek efter Martin
Hubmann.
Nu står den bare på afslapning og opladning til
mellemdistance finalen i morgen. Jeg håber virkelig, at min krop bliver mere
frisk end den har været i dag. Jeg er dog ret fortrøstningsfuld, da det ikke
føles som om det er blevet værre efter løbet. Og mon ikke det nok skal gå, hvis
jeg bruger diverse heksemidler som ingefær, lime, honning og halstabletter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar