EM

Nu sidder jeg i bussen på vej hjem fra EM. Det endte med en 49. plads på mellem, 26. plads på sprint og 19. plads på stafet. Og så kan man så spørge, om jeg er tilfreds? Jeg opnåede ikke min målsætning om at komme i top 25 på mellem og top 15 på sprint. Så selvfølgelig er jeg ikke helt tilfreds, men jeg er heller ikke specielt skuffet. Jeg må bare se i øjnene, at jeg ikke var bedre til EM. Jeg var også uheldig at blive syg i løbet af ugen, som jeg skrev om efter sprint-kvalen. Jeg var helt stoppet i næsen torsdag og fredag, men derefter løsnede det.

På mellemdistancen var benene helt tunge fra start, og det var rigtig tungt mentalt hele vejen. Terrænet var rigtig krævende løbsmæssigt (ihvertfald for mig), da det var ret stenet, og bakkerne var rigtig stejle. Jeg kæmpede så godt jeg kunne, men jeg kunne ikke komme op i tempo. Jeg forsøgte hele tiden at muntre mig selv op, men da jeg blev overhalet af Ulf ved 15’eren og slet ikke kunne følge med, kunne jeg godt se, at jeg nok ikke lå særlig godt. Jeg endte med at blive sidst af de gennemførende. Ikke noget jeg er specielt stolt over. Men jeg ved, at jeg ville have kunne gjort det bedre, hvis jeg ikke havde været syg. Selvom det nok stadig havde været svært at komme i top 25. For at gøre det, skal man nok være stærkere i terræn end jeg er lige nu, så der er ikke andet at gøre end at tage hjem og træne.

Resultater mellem
GPS mellem
Kort med vejvalg

På vej til post 3 på Mellem-finale  (billede Tutzon)

Efter mellemdistancen havde jeg heldigvis en hviledag, da jeg ikke løb langdistance, og kroppen blev mere frisk efter det. Så jeg følte mig klar til sprinten, som er den distance jeg har satset mest på i år. Inden start var jeg fokuseret, og jeg følte mig klar til at gå ud og give den fuld gas fra start. Sygdommen var glemt, og nu var det orienteringen, der var i fokus. Jeg lagde hårdt fra start og lå rigtig godt (nr. 4) efter de 3 førster poster, hvilket jeg synes var ret positivt at se bagefter (man må jo glæde sig over det man kan). Herefter bommede jeg så 4’eren, men fortsatte med at køre på, og jeg løb næsten op med de bedste på mange af strækkende derfra og ind til kortskiftet. Så det var meget fedt. Desværre fik jeg problemer med min maven, og det forhindrede mig i trykke fuldt på den sidste runde. Jeg har før haft problemer med maven, men det er efterhånden et stykke tid siden, så det var lidt træls, at det lige skulle komme til EM. Så jeg endte med at ryge fra en 16. plads til en 26. plads. Så min målsætning om top 15 var altså ikke urealistisk, men det er tæt, så der skal ikke så meget til for at man ryger ned i resultatlisten. Bortset fra 4’eren løb jeg godt teknisk, så jeg tror, at alle mine sprinttræninger har hjulpet. Da jeg kom i mål, var jeg overbevidst om, at jeg ikke havde tempoet til at følge med de bedste, men på stræktiderne kan jeg se, at jeg er godt med indtil, jeg får problemer med maven. Hvis jeg trækker mit bom fra på 4’eren, ville jeg kun ligge 8 sek efter på 12’eren. Men selvfølgelig kan man altid sige det, men jeg synes lige så godt, at jeg kan fokusere på det positive, selvom jeg selvfølgelig stadig ville ønske, at jeg kunne løbe endnu hurtigere. Det er der dog heldigvis råd for. Der skal bare trænes. De to individuelle konkurrencer har givet mig rigtig stor motivation til at træne hårdt for at blive hurtigere og komme højere op på resultatlisten. Så nu skal jeg bare huske på denne følelse under hver træning frem til VM midt i juni, og så kan jeg forhåbentlig gøre det bedre der.

Resultater sprint
GPS sprint
Kort med vejvalg

Post 8 på sprinten  (billede Tutzon)

I dag sluttede EM så med stafet. Jeg løb sidste tur på det danske 1. hold. Søren Bobach løb først, og han var med helt fremme rigtig længe. Desværre tabte han lidt til sidst og endte med at sende Christian Christensen ud som 17 ca. 1.30min efter. CC løb rimelig fint og lavede kun et par små fejl. Han tabte dog lidt tid til teten, og jeg kom ud som nr. 18 ca. 4.30 efter de forreste. Jeg havde besluttet mig for at være offensiv hele vejen, og jeg trykkede derfor hårdt på fra start. Jeg kom ud lige foran Milos Nykodym fra Tjekkiets 2. hold, vi havde forskellig 1’er. Jeg bommede 1’eren lidt, men var stadig foran ham til 2’eren. På vej ind mod 4’eren røg jeg for højt op på skrænten, og jeg mistede derfor 1-1.30min. Der blev jeg hentet af Gernot Kerschbaumer og Kratov. Jeg forsøgte at hænge på, men jeg var ikke stærk nok i terrænet, så jeg mistede hele tiden lidt til dem. Og jeg så dem sidste gang ved 15’eren. Men jeg var sammen med Milos det meste af vejen fra 12’eren. Han satte mig dog på vej til 17’eren, da jeg blev forvirret over de mange skispor. Og så kunne jeg ikke hente ham igen på det sidste løbestykke. Jeg endte med at løbe holdet i mål som 19’er.

Resultater stafet
Gps stafet
Kort med vejvalg

Målgang på stafetten (billede Tutzon)

Herefter løbet kan jeg igen konstatere, at jeg mangler noget fysisk i forhold til de bedste. Men jeg synes heller ikke at jeg har været i super god fysisk form heroppe. Jeg sidder lidt med en fornemmelse af, at jeg var bedre løbende i starten af December, inden jeg blev skadet. Det er selvfølgelig ikke sikkert, det er rigtigt, og jeg har egentlig ikke nogen tid, som direkte kan indikere det, men jeg følte mig bare bedre løbende især i terrænet i December. Så nu må jeg bare sætte mig ned og overveje, hvad jeg måske kunne have gjort anderledes i min træning. Og så må jeg bare sørge for at være bedre til VM om 2 måneder.

På trods af at jeg ikke helt nåede mine mål, var det en rigtig fed tur til EM. Det var som sædvanlig rigtig hyggeligt at være med landsholdet på tur. Pigerne leverede også rigtig gode resultater, specielt på de sidste to konkurrence. Det var rigtig imponerende, og jeg tror også, at det kan være med til at give os drenge noget tro på, at vi også kan gøre det godt.

Jeg kommer helt sikkert til at skrive mere om min træning frem mod VM. Det næste, der står på programmet, er iagtagelsesløb til VM i næste weekend. Her er målet at løbe mig på VM-holdet. Jeg satser allermest på sprinten, hvor målet er at vinde.