Vejen til 6. pladsen

Nr. 23 2010, nr. 19 2011 og nr. 20 2012 var mine tidligere placeringer på VM-sprint. I år lykkedes jeg endelig og blev nr 6. Her kommer en lille beretning om vejen dertil.

Tidligere år har jeg ofte løbet godt i kvalen, men ikke fået det til i finalen. I år var fokus rettet på finalen helt fra start, og jeg følte mig godt forberedt. En god kval gav mig en fin bekræftelse på formen, men ændrede ikke på min tilgang til finalen. Målet var stadig top 6. I finalen oplevede jeg for første gang i min karriere at få gummiben pga. nervøsitet på vejen fra prestart til start. Ellers var finalen en intens oplevelse med mange svære vejvalgsbeslutninger og mange tilskuere. Jeg lykkedes godt bortset fra et dårligt vejvalg, der måske kostede en rigtig godt placering, og så kunne jeg også godt have ønsket mig bedre ben (men hvem kunne ikke det?). Det rakte altså til en 6. plads. Men det er som sagt ikke Vm-sprinten, det skal handle om, men vejen dertil. Hvis man er interesseret i at læse om sprinten, kan Boesens indlæg anbefales. http://ahboesen.blogspot.dk/

De to sidste år har jeg løbet dårligt i finalen, jeg har ladet mig gå på at trætte ben og ikke været offensiv nok. Efter sprinten i 2011 og 2012 har jeg været meget skuffet, da jeg var sikker på at potentialet for en god placering var tilstede. Jeg tror, at min mentale indstilling ikke har været optimal inden start, og jeg har brugt for meget energi på forstyrrende tanker inden og under løbene. Efter samtaler med en af Team Danmarks sportspsykologer Kristoffer Henriksen, har jeg fået styr på det mentale, og dermed har jeg kunne fokusere på at præstere.

Det er ikke den eneste ændring jeg har gjort. Min træning har tidligere bestået af løb, men også en del alternativ træning, da jeg ofte har haft problemer med enten større eller mindre skader. Men fra midt i februar og til VM har min træning hovedsageligt bestået af løb suppleret med styrketræning og lidt alternativ træning. Jeg har løbet mellem 8-14 timer hver uge, og der er noget jeg tydeligt har kunne mærke på løbsformen fremfor alt på hårdt underlag. Fysiske tester har også vist, at min syregrænse har rykket sig meget og er rigtig høj.

På vej til publikumsposten WOC sprint

Jeg har hele året haft VM-sprinten som mål, og derfor har min træning været tilrettelagt denne konkurrence. Jeg har ikke prioteret terræn-træninger ligeså højt, og jeg har i stedet været på bl.a. en sprint-træningslejr i Italien i Marts og derudover nørdet usandsynligt mange sprintkort fra Worldofo, når jeg har trænet alternativt. Den koncentrerede træning har fået sprint-rutinerne til at sidde på rygraden, og det har givet mig følelsen af, at jeg ikke behøver at løbe et exceptionelt løb for at være med i toppen. Det er derfor jeg lykkedes med at blive nr. 6 på VM-sprinten. Næste år i Italien bliver målet en medalje, men det kommer ikke af sig selv! Kan kun citere en af meget spillede sange for øjeblikket: ”Wake me up” med Avicii og sige: ”I can’t tell where the journey will end but I know where to start!”.

Ellers så passer det hvad man siger med, at det bedste med at lykkedes er vejen der til. Den går op og ned. Se selv mine op og nedturer i løbet af det sidste år.

Midt september: får konstateret et gammelt træthedsbrud i en lændehvirvel. Starter genoptræning.
Slut oktober: begynder at løbe igen. Føles godt og kommer hurtigt op på en ok løbemængde.
Start november: Ryggen gør ondt igen. Får lavet MR-skanning og får ikke noget nyt at vide. Meget frustrerende periode. Motivation er i bund i en uge eller to.
Slut november: Får trænet godt alternativt, men kroppen vil ikke løbe. World cup på New Zealand føles langt væk.
Midt december: Finder ud af at det er ok at løbe på løbebånd med stigning. Får løbet tre gange 20min inden afrejse til NZ.
Slut december: Varmen har fået smerterne i ryggen væk, og jeg kan løbe en del på NZ. Er dog stadig lidt forsigtig.
Januar: Bliver nr. 20, 23 og 20 på World Cup i NZ. Kæmpe succesoplevelse. Nu er motivationen stor.
Februar: Bliver nr.4 på WRE på mellem i Portugal. Ryggen er ikke længere et problem, men jeg fortsætter med diverse øvelser.
Midt marts: Løber en masse gode sprinter til MOC-sprint camp i Italien. Træner måske lidt for hårdt og er mærket et par uger efter, hvor jeg bliver lidt småsyg.
Slut april: Formen føles god, og til DM-sprint fører jeg hele vejen, indtil jeg laver en kæmpe fejl og bliver 5’er. Ærgeligt, men bliver mere motiveret og får trænet godt på. Formen dykker lidt, og jeg føler mig meget træt inden tiomila. Kommer dog til hægterne inden tio.
Midt maj: Bliver lidt syg på vm-træningslejren i Finland og bliver nødt til at stå over et par træninger. Er dog klar til testløbene ugen efter, hvor jeg vinder sprinten klart. Senere løber jeg fynsk sprint cup og får god sprint-træning i forhold til Vm og NORT
Start juni: Får god start på NORT med 6. plads til sprinten i Norge. Kommer dog hurtigt ned på jorden, da jeg har en off-day og ryger ud af kvalen til Knock-out sprinten. I Finland lykkedes jeg endelig i på en sprint-dag og bliver nr. 5 i Turku. Har dog problemer med den ene fod.
Midt juni: Tager et par dages løbepause for at få styr på foden. Den bliver bedre, men ikke helt på toppen, og får at vide af Team dk lægen at jeg bare skal træne videre på den.
Start juli: Formen er god, foden er lidt øm, men lykkedes med at blive nr. 6 på Vm-sprinten.

Når jeg kigger tilbage på det, har det været en fantastisk rejse. . Nu er næste mål World Games om 7 dage.