Årets tredje DM blev holdt i Stenderup skoven ved Kolding,
og det var natløb, der stod på programmet. Jeg var lidt spændt på dagsformen,
da jeg løb en hård 3000m med SI-stempling hver 200m og en sprint-træning og
lavede tung styrketræning dagen inden. Dette gjorde jeg, da jeg mere ser DM-nat
som en god træning i forhold til de kommende konkurrencer, som EM og 10-mila,
og derfor følte jeg, det var vigtigere at ligge lidt tung træning ind i for at
være bedst muligt forbedret til EM.
3000m med stemplinger var en god sprint-træning, da man
virkelig fik trænet accellerationsevnen og stemplingsteknikken. Jeg endte med
en tid på 9.29, hvilket giver mig en indikation på, at formen er ved at være
ret fornuftig. Tiden lyder måske ikke så hurtig, men jeg tror at stemplingerne
og accellerationerne undervejs koster en del, så jeg tror, at jeg ville løbe
under 9min på en normal 3000m. Det er forøvrigt en distance, som jeg aldrig har
løbet før, så det er måske på tide, at jeg forsøge mig på den. Om eftermiddagen
løb jeg en normal sprint i Mindeparken for at arbejde lidt med min
sprint-teknik. Efter træning var det tid til at rejse til Fyn, da Emma endelig
kom hjem fra Norge.
Lørdag føltes kroppen lidt tung i det, og jeg var derfor
spændt på, hvordan det skulle gå til dm, specielt fordi jeg næsten ikke har
fået løbet noget natløb i år pga. skaden i min fod. Jeg følte mig ikke super
motiveret inden start, men forsøgte at gejle mig selv op med noget intensiv
opvarmning. Under opvarmningen føltes traktus-senen på mit højre ben lidt stram
og øm, og jeg var derfor også lidt spændt på, hvordan det ville påvirke mit løb,
og om det var dumt at løbe. Jeg valgte dog at se, hvordan det gik, når jeg fik
et kort i hånden. På forhånd var taktikken at køre en del uden om på stier, så
jeg undgik at sidde fast i tætheder og fældede træer (noget der var en del af).
Banelæggerene havde dog ikke altid gjort det lige nemt at løbe uden om, og jeg
afvej derfor lidt fra planen undervejs. Teknisk gik det rimelig stabilt, og jeg
havde godt tjek på det det meste af banen. Til sidst blev jeg dog lidt over
ivrig, og jeg lavede derfor et dumt bom på næstsidste posten, da jeg blev
forvirret af en masse nye spor i skoven. Dette var selvfølgelig lidt ærgeligt,
da jeg ellers lå og kæmpede med Runo og sølvmedaljen. Fysisk føltes det fint
nok på på de store stier, mens det ikke føltes som om det gik så hurtigt i det
tunge terræn. Men det er nok ikke så underligt, da jeg ikke har fået trænet nok
i terræn pga. foden. Jeg synes egentlig det var en rigtig fin og afvekslende
bane, som heller ikke gik i gennem det værste lort. Arrangørerne havde sørget
for tracking, godt nok fik jeg ikke meget ud af det, da jeg var næstsidst
startende, men jeg synes det er rigtig fedt at DM-arrangørne satte projektor op,
så andre løbere kunne følge eliteklassernes kamp i skoven. Det virkede som om,
at det havde fungeret rigtig fint. Jeg håber, det begynder at blive standard på
DM-arrangementer fremover! Dog virkede min tracking enhed åbenbart ikke særlig
godt, hvilket i kan se på trackingen.
Som sagt endte jeg med at blive nr. 3, og dermed vandt jeg
min første DM-medalje i H21. Og det skulle åbenbart belønnes. Jeg fik nemlig
ikke en bronze, men en guldmedalje (dog ikke en DIF-medalje)i stedet for. Lidt
underligt J
"Bronzemedaljen" |
I dag stod den på en mellemdistance i Kolding. Kroppen var
godt nok lidt tung efter lidt søvn og en lang bane i går, men det var fin
træning i nogen dejlige tunge bakker. Traktus-senen føltes lidt bedre, men jeg
mærkede den stadig lidt under opvarmningen, så jeg skal lige passe lidt på at
morgen og sørge for at få lavet en masse udstrækning, så jeg er klar til at
træne hårdt igen. Men egentlig er jeg ikke alt for bekymret, hvis jeg bare er
fornuftig de næste par dage. På fredag begynder jeg på en intervalperiode, som
skal sørge for at booste min form op med EM. Jeg vender tilbage og skriver lidt
mere om mine tanker omkring den senere.
Desuden har jeg også fået opdateret kortarkivet med en masse
lækre træninger fra landsholdets tur til Mora.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar